Den kun tyveårige Frida Stiil Vium droppede ud af gymnasiet for at forfølge drømmen om at blive kunstner og gøre en lille, men vigtig, forskel i verden
På Østerbro i Aalborg ligger atelieret Street Station. Inde bag bygningens glasdøre gemmer sig en verden fuld af farver, følelser og værdier. Hvor end man vender øjet hen, mødes det af malerier i alverdens farver og med alverdens motiver. Ind ad døren kommer den tyveårige kunstner Frida Stiil Vium. Hun er iført en rå cowboynederdel, og det blonde hår er sat op i en pjusket hestehale. Frida er leder hos Street Station og har sin daglige gang her. Et smil spreder sig på hendes læber, og hun begynder at fortælle om kunst, værdier og drømme.
Hvad er Street Station?
Street Station er et kunstværksted, som ligger på Østerbro i Aalborg. Her er alle lokale unge velkomne til at komme og udtrykke deres følelser og holdninger igennem kunsten. Kunstnerne udfordrer og stiller sig kritiske overfor den danske kultur og det danske samfund. Igennem kunsten deler de unge deres historier, ambitioner og håb for verden.
Læs mere her: www.streetstation.dk
”Kunsten har altid været i mig”
Lige præcis hvornår kunsten fangede den unge nordjydes interesse, husker hun ikke. Men hun husker tydeligt, hvordan hun altid har elsket at tegne. Hun fortæller om en erindring fra sin børnehavetid: ”Jeg kan huske, at jeg elskede at tegne papegøjer i børnehaven. Jeg blev efterhånden ret god til det, og det førte til, at alle de andre børn ville have kopier af mine tegninger, så de selv kunne farvelægge dem.” Hun smiler og siger: ”Allerede dengang havde mine tegninger en identitet, som gjorde noget ved andre mennesker.”
Den frie sommerfugl og de opmærksomme øjne
I dag bruger Frida kunsten til at udtrykke følelser. Især to symboler går igen i hendes værker: Sommerfuglen og øjnene. Om dem fortæller hun: ”Sommerfuglen repræsenterer frihed. Det at føle sig fri er vigtigt for mig. Jeg trives ikke med at gøre noget, hvor jeg ikke har mig selv med.” Hun sender et blik ud af vinduet og fortsætter: ”Øjnene kan derimod symbolisere flere ting. For eksempel kan de symbolisere, at man som menneske er opmærksom på, hvad der sker omkring en. Det duer ikke, at man befinder sig i sin egen lille boble og er blind for sine omgivelser.”
Afrikaturen der ændrede alt
Da Frida gik på Horne Efterskole, var hun og klassekammeraterne på en tur til Afrika. En tur der åbnede den unge kunstners øjne. ”Jeg vidste jo godt, at der sker en masse frygtelige ting rundt omkring i verden. Men på turen fik jeg virkelig øjnene op for den kulturforskel, der er på Danmark og Afrika. Det slog mig, at verden ikke er så lyserød, som man tit går rundt og tror,” fortæller hun.
Hun oplevede mennesker, som ikke fik nok mad. Hun fik det dårligt over alle de gange, hun og veninderne bare havde smidt mad ud herhjemme, uden at skænke det en tanke.
Frida oplevede også, at kun ganske få har mulighed for at gå i skole og uddanne sig. ”Jeg fik øjnene op for, at vi er en smule forkælede herhjemme,” fortæller hun.
”Afrikaturen startede en ildebrand i mig. Jeg ville gøre noget. Et eller andet,” fortæller hun, mens hun spærrer sine krystalblå øjne op. Siden barnsben har Frida altid gerne ville redde verden. Hun har altid været drevet af retfærdighed, og Afrikaturen rørte ved de værdier i hende.
”Noget eksploderede i mig, da jeg oplevede Afrikas mørke facetter. Da jeg kom hjem til Danmark igen, gik jeg og var vred og sur på alt og alle. Jeg blev sur over det madspild, vi har herhjemme og irriteret over, hvor blinde vi er for, hvor godt vi har det.”
Efter at have talt en del med sin familie blev det klart for Frida, at det ikke nyttede noget, at endnu et menneske, hende selv, gik rundt og havde det dårligt. ”Jeg måtte finde ud af, hvad der gjorde mig glad, og pludselig slog det mig: Kunsten. Kunsten gør mig glad. Jeg kan jo ikke redde hele verden, jeg kan ikke sørge for, at menneskene i Afrika ikke sulter. Men måske kan jeg gøre noget med kunsten.”
Ingen tid at spilde
Efter sit efterskoleår startede Frida på gymnasiet. Det blev dog hurtigt klart for hende, at skolebænken ikke var det rette for hende på det tidspunkt. ”Det virkede forkert for mig at bruge min tid på gymnasiet. Altså jeg har aldrig haft problemer med at gå i skole, men efter min tur til Afrika følte jeg bare, at der ikke var nogen tid at spilde. Der var så meget, der skulle gøres. Jeg følte, at jeg ikke havde tid til at fortsætte i skolen.”
Frida færdiggjorde det første år af gymnasiet og droppede efterfølgende ud for at forfølge drømmen om at blive kunstner, finde sin rette plads i samfundet og gøre en lille forskel.
Bare en lille forskel
Efter at have droppet ud af gymnasiet har den unge ildsjæl kunne fokusere på dét, hun selv mener, er det rigtige for hende: Kunsten. Det har ført til, at hun åbnede atelieret Street Station, hvor en masse unge kunstnere kan komme og udtrykke følelser og drømme gennem kunsten. Ud over det har hun og kunstneren Ida Møller Bjerg rejst til Grækenland for at lave en graffiti workshop i en flygtningelejr. Formålet med workshoppen var at drive til handling og ikke bare vende det blinde øje til.
”Vi vil gerne sige, at unge mennesker godt kan gøre noget. Nogle vil nok tænke, at vi er for unge til at besøge en flygtningelejr og gøre en forskel. Men selvfølgelig kan vi det!”
Hun og Ida ville opleve, hvordan situationen virkelig var i Grækenland, og de ønskede at hjælpe menneskene i flygtningelejren. ”Vi har jo ikke reddet dem, men vi har gjort en lille forskel. Børnene i flygtningelejren fik lov til at være børn for en stund. De fik lov at lave graffiti og have det sjovt. Nogle af de ældre mennesker fik lov at fortælle deres historier og fortælle om de tanker og følelser, de gik rundt med. Det blev altså en tur, der handlede om at udtrykke følelser.”
Drømmen om at gøre mest mulig forskel gennem kunst
Frida kan altså efterhånden skrive en del bedrifter og oplevelser på CV’et. Men rejsen stopper ikke her: ”Jeg vil gerne ud og lave nogle endnu vildere projekter end dem, jeg hidtil har lavet. Jeg vil skabe værker, der udtrykker stærkere følelser og holdninger. Jeg vil skabe værker med stærkere budskaber. Jeg vil røre noget i folk, få dem til at tænke og mærke efter.” Hun holder en længere talepause og sender et forhåbningsfuldt blik ud af vinduet, inden hun afslutter: ”Jeg vil fortsætte med at gøre mest mulig forskel i verden gennem min kunst.”
Her kan du se endnu mere om Frida’s arbejde:
[masterslider id=”3″]
