Kalvefrikassé – en super lækker forårsret

12919095_1585785061733415_749265844_nDette skal du bruge

( 6 personer )

Kalvekød, ca. 800g
Gulerødder
Grønne asparges
Fine små ærter
Skalotteløg
Porrer
Smør
Hvidvin (En god Riesling)
Fløde
Sennep
Enebær
Laurbærblade
Frisk ramsløg – kan udelades
Hvidløg
Frisk oregano
Persille
Timian
Dild
Salt & peber.
Ca. 1,5 kg nye kartofler

Fremgangsmåde:

Læg kødet i en gryde med koldt vand der lige dækker.
Kog op og skum af til der ikke er flere urenheder i overfladen. Tilsæt 2-3 dl. hvidvin, et godt glas.
Løg, gulerødder, porrer, krydderier og urter koges med.
Det hele simrer i ca. 2 timer

Frikassé

Asparges skæres/knækkes i stykker af ca. 5 cm.
2 store gulerødder skæres i samme længde og tykkelse
1 porre skæres i små ringe
Grøntsagerne blancheres i kogende vand (elkedel) i ca. 3 min, hvorefter de skylles i koldt vand

Svits et skalotteløg i en stor klat smør og tilsæt mel (opbagning)
Brug fonden fra gryden med kalv og grønt (si krydderurter og grøntsager fra og kassér dem)
Tilsæt ca. 2 dl. Fløde og 2 tsk. sennep, lad det småsimre.
Tilsæt alle grøntsagerne undtaget de fine ærter og lad det småkoge til grøntsagerne har den ønskede konsistens (med bid) og tilsæt da kalvekødet.
Inden servering tilsættes hakket persille og dild og de fine ærter, lad det simre i 2 min.

Server på kogte nye kartofler og drys med frisk dild og persille.