Tiden op til et bryllup er nok lidt kaotisk for de fleste par. Det er her de sidste detaljer skal falde på plads til en dag, som man vil huske resten af sit liv. Hos Dina og Rune er planlægningen gået ekstra stærkt, men det hele skal nok nå at falde på plads inden de siger ja til hinanden d. 27. maj på Livø. Denne gang er APPETIZE med parret på polterabend, og når den står på ren forkælelse for både Dina og Rune
Dina og Rune begyndte først at planlægge deres bryllup, da de fik at vide, at de var blevet valgt som årets APPETIZE Brudepar den 10. februar. De har haft rygende travlt, men nu begynder detaljerne så småt at falde på plads, og de kan begynde at glæde sig til den 27. maj.
Sommerfuglene i maven er også begyndt at indfinde sig og der er endnu mange løse ender, men de tager det hele med en imponerende ro;
– Vi skal nok nå det. Det er jeg helt overbevist om, fortæller Rune.
– Det skal nok blive rigtig godt, men jeg kan da også mærke sommerfuglene. I dag fik vi en SMS om, at ringene er færdige, og så kilder det lidt i maven igen. Summerbird skrev også for nylig, at vi kunne smage den nye sæsonflødebolle, fordi vi skal bestemme hvilken smag, vi skal have til brylluppet. Det er dejligt, hver gang noget falder på plads, siger Dina glad.
– Ja, og søndag aften smagte vi de bobler, vi skal have til bryllupskagen. Det er en rigtig dejlig vin, som er lige efter vores smag, men det var bare den helt forkerte aften, vi fik åbnet den, griner Rune.
Midt i Limfjorden
Brylluppet skal holdes på Livø, en lille ø midt i Limfjorden, hvor roen og den smukke natur virkede helt rigtig. Et andet aspekt, der havde betydning, var den afsides beliggenhed.
– Det, der tiltalte os mest, var vel nok muligheden for, at det kunne blive en lukket fest. Folk kan jo ikke rigtig komme væk, de er nødt til at blive der, griner Rune.
Roen på Livø tiltaler dem også. Øen er berømt for en varieret natur, som tiltrækker folk fra nær og fjern. Der er adgang forbudt for biler, hvilket giver en helt speciel stemning.
Så beliggenheden er der styr på, men menuen mangler stadig. Det tager parret dog med ophøjet ro. Livø Feriecenter skal levere maden, og det er heldigvis et erfarent forpagterpar med gode gastronomiske evner, der har ansvaret, så de 57 bryllupsgæster skal nok blive godt forkælet.
Madglade
Rune og Dina går begge op i kvalitet og mad, så det er vigtigt, at de selv synes om det, som gæsterne bliver præsenteret for.
– Det vigtigste for os er maden og drikkevarerne, for det er jo halvtreds procent af festen. Jeg er ud af en meget madglad familie, så det er altid noget, vi snakker om, efter vi har været af sted til noget sammen. Det betyder meget, siger Rune og Dina er enig.
– For mig betyder det også noget, at omgivelserne er i orden. Det er nok der, hvor det kreative spiller ind, for jeg vil gerne have, at der er styr på, hvordan der skal pyntes op og på detaljerne. Hvordan scenen er sat, har meget at sige for, hvordan stemningen bliver. Det skal bare være i orden, tilføjer hun.
Det er netop nogle af de detaljer, der ikke er faldet helt på plads endnu og først kan klares tættere på brylluppet. Men de håber på at kunne bruge eksempelvis blomsterne fra den vilde natur på Livø til at give den helt rigtige stemning.
Den samme ro som Dina og Rune oser af i dag, kommer også til at blive afspejlet i bryllupsdagen. På indbydelsen er der kun indlagt ganske få faste tidspunkter, da der skal være plads til bare at nyde at være sammen.
Gode traditioner
Parret holder på mange af de klassiske bryllupstraditioner. Blandt andet har Rune endnu ikke set Dina i brudekjole på trods af, at Dina sidste nummer af APPETIZE havde flere forskellige kjoler på.
– Vi er ikke traditionsbundne, men vi kan godt lide, når der kommer nogle ældre traditioner med. Det er dog ikke, fordi vi er fuldstændig maniske omkring det. Men når noget tiltaler os, så springer vi på, fortæller Rune, mens Dina nikker samstemmende. Derfor sover de heller ikke sammen natten før brylluppet, men skal overnatte hver for sig.
Entusiastiske brudepiger
Parrets to piger, Gry (3 år) og Fri (5 år), skal være brudepiger. Det er noget, der er blevet set meget frem til.
– De glæder sig, men de synes også, det er lang tid at vente. ”Hvornår skal I holde det bryllup,” sagde Fri forleden, for vi snakker jo rigtig meget om det. Så det fylder meget derhjemme lige nu, griner Dina.
Pigernes kjoler blev fundet på nettet, og de er heldigvis begge vilde med dem.
– De vil gerne vise den frem til alle, der kommer og besøger os, griner Dina og fortsætter,
– Men det skal jo også være en overraskelse, så de er hængt på bøjle og gemt lidt væk.
Pigerne skal være med til bryllupsmiddagen, og derefter har de en barnepige med på øen, så mor og far kan skeje lidt ud. For parret var det nemlig også vigtigt, at det blev en voksenfest. De vil gerne have at gæsterne kan slappe af og være sammen, uden hele tiden at skulle have et øje på børnene.
– Vi vil jo gerne have, at folk slår sig løs og ikke tænker på andet, end bare at være lige der og hygge sig uden forpligtigelser, siger Rune.
En lang forlovelse
Rune friede til Dina for næsten 7 år siden, så man kan vist roligt sige, at det har været en lang forlovelse. De svarer næsten samstemmende, at familielivet fik fortrinsret, fordi, som de fleste børnefamilier nok kan nikke genkendende til, tiden går hurtigt med små børn i huset og økonomien kan blive presset, så brylluppet var ikke en prioritet. Det virker dog til, at de nu er ved at planlægge den helt rigtige fejring af deres kærlighed.
– Efter vi har fået børn, kan jeg godt se en tryghed i, at vi bliver gift. Vi kommer til at fremstå som en enhed, fortæller Dina, der også glæder sig til, at de alle kommer til at dele mellem- og efternavne. Hun sætter også pris på trygheden, når Rune skal udenlands igen i forbindelse med hans job hos Forsvaret.
– Når man er udsendt i dag, så er familien jo også udsendt på en måde. Både i savnet for soldaten, men også i de opgaver der kommer til at ligge alene på parten derhjemme. Jeg tror, det er vigtigt at tænke på, at det er en kæmpe opgave for begge parter – og måske endda mest for parten i hjemmet. Når man er udsendt, så kan man ikke fungere, hvis man hele tiden skal tænke på, om det går godt nok derhjemme. Derfor har de derhjemme en stor opgave i at få det hele til at spille, som Dina – for vores vedkommende – altid har klaret virkelig flot, fortæller Rune og kigger stolt på den stærke partner, han snart skal sige ja til.
Titlen som mand og kone er de dog ikke sikre på, om de kommer til at bruge,
– Jeg synes, jeg har kaldt dig for min mand længe. Det behøver man ikke at sige bare fordi man er gift. Han er stadig en mand, min mand. Det har du været i mange år, griner dina.
– Jeg tror kun, jeg kommer til at bruge det overfor andre, hvor man skal sige kone i stedet for kæreste. Jeg tror aldrig, jeg kommer til at sige; ”Hej kone”, griner Rune.
Han kalder i stedet Dina for hans pige, som han altid har gjort.
– Så er vi stadig unge alle sammen, siger han med et smil.
– Men ’kone’ behøver jo heller ikke at være så negativt og gammeldags. Hvorfor er der så mange dårlige vibes omkring det, siger Dina eftertænksomt.
Et stærkt bånd
I forbindelse med Runes uddannelse har de rejst det meste af landet rundt. Dina nikker genkendende til, at det har gjort dem endnu stærkere i deres bånd til hinanden, hvor det måske kunne have slået andre forhold i stykker. Lige nu har familien base i Aalborg, hvor Dina også har taget uddannelse. I forbindelse med Runes job som officer, kommer de med alt sandsynlighed til at tage familien videre på et senere tidspunkt. Det er de begge afklarede med, men ved, at det kan blive en udfordring for deres døtre. Derfor er Dina og Rune glade for, at de to piger er så tætte, for Dina prøvede selv at flytte til Thy fra den anden ende af landet, da hun gik i 2. klasse, og der var det ikke spor sjovt at skulle sige farvel til sine bedste venner.
Dina er meget glad for jobbet hos Nordjyllands Trafikselskab, hvor der er gode kollegaer og spændende udfordringer. Tiden fordeles dog næsten ligeligt mellem familie og arbejde.
– Man har jo altid nogle drømme om, hvor man gerne vil hen. Men lige nu kan jeg også mærke behovet for at værne om familien og vores piger, som stadig kræver den masse opmærksomhed, fortæller hun. Rune fortæller dog også, at det er vigtigt, at der er plads til begges ambitioner, så han var glad for, at Dina fik plads til at tage en uddannelse som grafisk designer.
Spændt på polterabend
På tidspunktet for interviewet har parret endnu ikke haft polterabend. De fortæller dog med et smil på læben, at de er sikre på, at det sker i weekenden den 29. april. Efterhånden som tiden har nærmet sig, har de lagt mærke til de undvigende svar fra vennerne, når denne weekend er blevet nævnt.
– Det har vi vidst siden Suspekt holdt koncert her i Aalborg, siger Rune selvsikkert med et skælmsk smil.
Dina siger grinende, at han jo ikke kan være helt sikker, men Rune er meget sikker i sin sag. Det skal blive spændende at se om fornemmelsen holder stik.
– Vi har overvejet at sætte en seddel op i vinduet, hvor der står, at vi er taget på weekendtur til Sverige, fortæller Rune grinende.
– Ja, det er dit lille projekt, svarer Dina. De har begge deltaget i planlægningen af andres polterabend, og siger smilende, at de godt kunne være lidt nervøse over hvem af vennerne, der har stået for planlægningen af deres egen.
-Man ved jo godt, at de ikke er ude på at skade en, men jeg er lidt nervøs for om man for eksempel skal røre ved kryb hos en dyrehandel eller lignende, siger Dina.
– Men jeg tror, vi begge er meget åbne. Vi tager det som det kommer, siger Rune, mens Dina nikker.
De glæder sig allermest til at være sammen med alle vennerne på en gang, for der er flere der ikke har mødt hinanden før. Det samme gælder brylluppet;
– Alle dem vi har haft med os, som betyder noget for os, fortæller Dina.
– Der er rigtig mange, der aldrig har mødt hinanden før. Det bliver fedt at se, hvordan det lige pludselig begynder at gå op, indskyder Rune.
Fordi parret har flyttet meget rundt, så er det de få gode venskaber, der er blevet prioriteret. Det kan man godt forstå, for hvis alle bekendtskaber skulle holdes ved lige, så ville de bruge lang tid på at skulle rundt i landet.
Når jeg taler med parret, får jeg et billede af dem som en fast solid enhed, som sætter pris på det nære i relationen til andre venskaber. Dem der bliver lukket ind i inderkredsen, er mennesker, som betyder noget helt specielt for parret, og som de kan stole på.
Samme navn
I forbindelse med brylluppet, så bliver der lavet om på begges navne. De tager Dinas mellemnavn og Runes efternavn, så de får samme navn som de to døtre. Det glæder de sig begge til, men det bliver dog også vemodigt at skille sig af med et navn hver.
Rune har dog fundet en fin løsning, så hans mellemnavn, som han har fået af sin far, ikke forsvinder ud af familien. Det forsvinder fra hans sygesikringsbevis, men så får hunden det i stedet.
Det er blevet tid til at sige på gensyn til Rune og Dina, der er mand og kone næste gang vi ses. Brylluppet den 27. maj bliver en fejring af en stærk kærlighed, der er blevet hærdet i gennem mange års stærkt partnerskab.
Parret havde fuldstændig ret, for det blev weekenden efter interviewet, at der blev holdt polterabend. Der var APPETIZEs fotograf selvfølgelig også med på sidelinjen.
[masterslider id=”2″]
