Julemusik

Tekst Anette Vedfald | Foto Anette Vedfald

Inden længe er julen for alvor over os, og hvis man ikke allerede har lyttet til diverse julesange, så kan man sagtens tillade sig at gøre det nu. Mit blog indlæg vil denne gang handle om julemusik, da det er i en genre helt for sig selv – og derfor lidt interessant at kigge nærmere på.

Jeg er ikke nogen decideret fan af julen, og for mig er det bedste bare andestegen med den gode sovs og de brune kartofler til samt at spille hyggelige brætspil og se Disney’s Juleshow sammen med familien. Når jeg hører julemusik, så minder det mig også mere om trygge barndomsstunder end om selve julen. Måske det er fordi at musik er forenende og foregår i familiens skød, hvilket vil give god mening i forhold til at man i tidernes morgen begyndte at synge julesalmer sammen. Det skabte både samhørighed og tradition.

Men selvom at det egentlig er ganske simple kriterier, der skal til for at opfylde præmissen for en julesang, så er opskriften på et godt og klassisk julehit en større kunst at gøre.

Hvis vi ser nærmere på selve rytmen, så skal den gerne være baseret i en shufflerytme (dvs. en sammenbinding af grundrytmens offbeat med det følgende beat i jazz) og i genrene soft rock og swing. Sangen skal dernæst helst have en akustisk lyd i form af konkret tromme og guitarspil, og hvis man kaster lidt klokkespil (Glockenspiel) og bjælder ind, så er man endnu mere på vej til et sandt julehit. Det er den lette del. For endelig skal nummeret helst både være enkelt, således at man kan lide det med det samme, men samtidig skal det også være så komplekst at man rent faktisk gider at høre det igen og igen. Men ikke nok med ovenstående, så skal julemusik også repræsentere noget ’trygt’ og minde os om gode julestunder fra f.eks. barndommen. Og til sidst men ikke mindst skal man gå efter ’The Mere-Exposure Effect’, som vil sige at man skal sørge for at nummeret spilles så meget som muligt således at folk får det på hjernen. For selvom man måske ikke er helt fald-på-halen-ekstatisk over nummeret, så vil man typisk alligevel rocke lidt med, når man hører og genkender det.

Det er selvfølgelig en smagssag, hvilke julehit man har som favoritter på sin playliste. Men der er dog nogle stykker, som jeg særligt synes har knækket koden til at skabe et rigtigt julehit og skille sig ud.

Af en eller anden grund starter en god jule-playliste for mig altid med Queen’s juleballade ’Thank God It’s Christmas’ (1984). Det er en skøn julesang uden alt for meget julet flitterstads over sig, og hvem elsker ikke Freddie Mercury’s oktave spændevidde og stemme. Queen var exceptionel gode til at skabe klassiske harmonier forenet med moderne rock, og dette nummer var ingen undtagelse til trods for at det blev tilført julestemning.

I 1984 ramte en enorm hungersnød Etiopien, og i den forbindelse gik de to musikere Bob Geldof og Midge Ure i gang med at skrive julenummeret ’Do They Know It’s Christmas?’ (1984). De inviterede efterfølgende diverse af datidens hippe britiske musikere til at spille og synge under navnet ’Band Aid’. Nummeret blev et kæmpe hit, og beviste samtidig at selv et julenummer kunne bruges til mere end blot at være hyggespil i højtalerne.

Èn af mine særlige julefavoritter er Shakin’ Stevens med ’Merry Christmas Everyone’ (1985). Det er simpelthen bare et nummer, som man bliver glad i låget af. Det har nemlig en kvik swing rytme, som man kan danse rundt til indtil man næsten bliver helt rundtosset. Måske var det også derfor at jeg i en svunden tids skøjtekarriere valgte at løbe til netop dette nummer under skøjteforeningens årlige juleshow.

Et andet julenummer som jeg også helst skal høre er ’ Merry Xmas Everybody’ (1973) med Slade. Det er en mere rocket julesang af slagsen, og jeg er nok lidt præget af min far, da det faktisk er hans absolutte julefavorit. Jeg synes bestemt at det har sin charme og at det kvikker så dejligt op midt i al julesylten og ikke mindst på en plade fyldt med en masse juleballader.

Sidst men ikke mindst kan man jo ikke rigtigt komme udenom at nævne ’Last Christmas’ (1984) med Wham! Det er måske verdens største julehit, og det er da også så ørehængende at det næsten gør helt ondt indimellem. De fleste der har set videoen dertil, har nok også prøvet at ønske sig væk på en julferie med ski og venner, hvor den rigtigt skulle stå på sneboldskamp og kaminhygge – det ved jeg, at jeg i hvert fald har!

Som det nok er tydeligt at gennemskue for den kvikke læser, så består de fleste af mine julehits-favoritter fra 1980’erne. Enten var der bare en stærk kunstnerisk juleåre der ramte netop lige der, eller også hænger det sammen med at jeg nok selv var barn der. Eller måske begge dele. Jeg synes i al fald ikke at der har været en masse efterfølgende, som har kunnet gøre 80’er-legenderne dét efter. Det er nærmest kun blevet til vinterblege efterligninger, men der har dog selvfølgelig også været julehits i nyere tid. For eksempel har jeg altid været glad for Mariah Carey’s ’All I Want For Christmas Is You’ (1994), Christina Aguilera’s ’Christmas Time’ (2000) og Drengene fra Angora med ’Jul I Angora’ (2004).

Men der er selvfølgelig endnu flere julehits, som kunne være værd at nævne, men omvendt skal mit indlæg jo også have en ende, så det var hvad jeg lige havde valgt at tage med. Jeg takker for jeres læserinteresse i år, og håber selvfølgelig at I vil læse med i det nye år, hvor jeg vil tage fat på nye spændende tankestrømme vedrørende musik. Skulle I dog ikke kunne vente så længe med at læse mere af min skrift, så er I altid velkomne ovre på min personlige blog, som handler om store og små anskuelser og diggedarer i mit liv. Vi ses på den anden side!