Interview med Carpark North – Nibe Festival 2017

Tekst Anette Vedfald | Foto Bjarne Kondrup

Lige siden Carpark North hittede med nummeret ’Transparent and Glasslike’ til den danske film ’Midsommer’, har jeg været vild med deres musik. De har altid formået at overraske mig til den gode side med deres musik og live-optrædener, og mødet med dem, som personerne bag selve bandet, var ingen undtagelse. Vi havde sat hinanden i stævne sidst på aftenen, inden de skulle spille på Store Scene på Hestepladsen i Skalskoven. Det kom der et hyggeligt, afslappende, men også et lidt dybsindigt interview ud af, alt imens vi sad med lidt øl og regndryp omkring os.

Hvordan har I det inden koncerten, og hvordan forbereder I jer?

”Vi har det godt. Det har været en lang dag, og vi skal spille sent, så lige nu prøver vi at spare på kræfterne. Det er jo noget helt nyt for os, at vi er dem, der skal lukke scenen, så det er lige noget, vi skal vende os til. Men lige en halv time inden man skal på, så begynder man også at gå og gabe og føle sig træt, fordi man ved at man skal ud lige ud om lidt og præstere.”

Er I selv på festival?

”Det hører til sjældenhederne, fordi vi spiller en masse jobs, og så har man ikke rigtigt overskuddet. Men det er klart, at hvis det er noget, som man virkelig gerne vil se, så finder man det. Men det kan være fedt lige at se det band, som har spillet inden én selv, fordi så får man selv lyst til at komme op på scenen og gå i gang.”

Hvad betyder jeres fans for jer?

”Hvis man ikke har nogen fans, så har man jo ikke nogen at spille for, så de betyder virkelig alt! Det lyder selvfølgelig som en kliché at sige, men det er jo i bund og grund sådan det er. Vi har mange forskellige slags fans. Vi har fans som godt bare kan lide at holde en fest, og så har vi fans, der skriver til os, at vi har hjulpet dem igennem en svær tid og krise i deres liv. Den slags mails får vi masser af, og det betyder utrolig meget for os. Tit så kan man godt have et lavt energiniveau, når man går på scenen, men ligegyldigt hvad så går vi altid hjem med mere energi, end vi kom med. Det er for sindssygt fed en tjans at have.”

Hvilket talent ud over musikken ville I ønske at I besad? Spørgsmål stillet af vor læser Camilla Bødker.)

”Jeg gad godt at kunne trylle”, svarer Søren. Jeg gad godt at være helt vild god til at tegne. Jeg synes at det er så fascinerende, når folk er gode til at tegne”, svarer Morten. Jeg gad godt at være rigtig god til at spille fodbold”, svarer Lau.

Hvad handler nummeret ”Transparent and Glasslike” egentlig om? (Spørgsmål stillet af vor læser Gitte Nikolajsen Vad.)

”Den handler om et overfald,  jeg blev udsat for, da jeg var 19 år, som gav mig nogle angstanfald. Så var der noget, der pressede sig på, og så skrev jeg et digt, der hed ”Transparent and Glasslike”, om hvordan man på den ene siden er brudt ned, men samtidig også tilgiver dem, som har gjort det imod én, fordi man ligesom godt kan se igennem dem og se at de selv har oplevet så meget lort i deres liv, at de har behov for at gå ud og slå på uskyldige mennesker”, fortæller Lau. ”Det var i det hele taget en god oplevelse med den sang, fordi den næsten skrev sig selv. Vi skrev den på en halv time eller deromkring, hvor det ene stykke bare tog det andet”, tilføjer Morten.

Hvad er jeres absolutte feel good song? (Spørgsmål stillet af vor læser Ann-Britt Pedersen.)

”Jeg vil sige ”Happy” med Pharrell Williams”, svarer Lau. ”Jaer, og så er der også den der sang med Whitney Houston ”I wanna dance with somebody”, og den der fra Dirty Dancing ”(I’ve Had) The Time of My Life” når man er i klichéland, siger Morten. ”Så vil jeg være lidt selvsmagende og sige vores egen nye single ”Feel So Real”, svarer Søren.

Hvad musik hører I selv?

”Vi hører jo rigtig meget musik, og bliver inspireret af den tidsånd vi lever i. Det er meget vigtigt, og det er jo det medie, som vi selv er forelsket i.”

Synger I i badet?

”Jeg får tit ideer, og så står jeg og nynner lidt. Jeg kan ikke lige komme i tanker om et af vores numre, som er startet i badet, men det er tit, at der lige kommer en eller anden løsning på noget der. Jeg får tit ideen og så begynder jeg at stå og lave noder oppe i hovedet, som jeg så skriver ned, når jeg kommer ud ”, svarer Søren. ”Kan du virkelig det? Fuck, hvor er det nørdet!” udbryder Morten halv begejstret. ”For mig får jeg tit ideer, når jeg er ude at løbe”, tilføjer han. ”Der bor ligesom sådan et alter ego inde i os alle sammen, som først siger noget, når vi selv holder kæft, f.eks. når jeg er ude at cykle. Så kommer det pludselig flyvende ind fra højre og siger ”dewdewdewdewdew”, og så er det bare med at skynde sig at fange det”, forklarer Lau.

Hvilket af jeres egne numre er I mest stolte af, og hvorfor?

”Der er forskelligt, og det er svært at vælge et. Det kommer lidt an på hvilken stemning, man er i. Men måske ”Homeland” fra vores første plade. Den lyder stadig moderne og opfindsom. Der havde vi fat i noget ild og brændte ligesom igennem.”

Hvad er jeres guilty pleasures?

”Slik!”, svarer Morten prompte. ”Cola”, efterfølger Lau. ”Michael Bolton”, svarer Søren, hvorefter vi alle griner.

Hvilken årstid er jeres favorit?

”100% efterår! Det er der, jeg bliver mest inspireret, og føler mig som en del af verden. Jeg elsker duften af liv, der er væk. Men jeg er også melankoliker, så jeg bliver ekstremt sentimental. I princippet kunne jeg dø nu, fordi jeg vidste, at jeg havde været lykkelig og levet et dejligt liv. Så er i morgen ikke så vigtig. Det er vigtigere, hvad der skete i går. Der er efteråret sådan peaket på hele året, hvor alt er ved at dø inden vinteren kommer”, forklarer Lau. ”Jeg synes, at det er sommeren, hvis det er en god sommer. Det er rimelig optur,” svarer Morten