Høj på CBD og med munden fuld af ambitioner…

Tekst Kathrine Skovsgaard | Foto Louise Dybbro

Jeg var pænt spændt. – sådan virkelig ondt-i-maven-jeg-må-hellere-holde-øjne-og-ørerne-åbne-overalt-spændt. For 10 måneder siden havde TV2Nord besøgt mig og lavet et portræt, som nu skulle sendes og være officielt tilgængeligt. Føj Janteloven viste sig i mig. “Puh ha, du er alt for meget. Nu gider vi snart ikke høre mere på dig…etc” On-going apparat af en nederen stemme inde i min knold. Jeg frygtede virkelig en shitstorm. Sådan virkelig frygtede. Tænkte: NU rammer det hårdt.

– men jeg havde sagt ja, for noget større end mig selv. Det handlede om at kunne inspirere andre. Være eksemplet.

…ak mit bette ego vaklede pænt. Var lige før jeg flygtede til Bali.

Og hvad skete der så? Det absolut modsatte? Min frygt tog fejl. Det haglede ned med anerkendelse. En række helt fremmede skrev direkte til mig, omkring netop det jeg havde håbet allermest på, ved at deltage, at de følte sig inspirerede! Jubiiiii!!! Indianer-dans i stuen. -godt nok lidt krampagtigt, for Jante sad trygt og godt fast og hele tiden mindede mig om, at der jo anytime anywhere kan ryge en shitstorm gennem. “Så vær nu ikke for happy”.

Oveni havde nogen indstillet mig til JCIs TOYP-pris (ten outstanding Young people) i kategorien: “Moralsk og/eller miljømæssig ledelse” – Som eks Anja Andersen, Jason Watt, Lene Espersen mfl har vundet! (Holly m.. f…)

…og her sidder jeg og føler mig Palle – for sig mig, er jeg den eneste, som ser det, jeg ser? Altså hør lige engang, er I ikke klar over, at jeg fejler hele tiden? At jeg hele tiden tager munden for fuld, og er ved at kvæles? At jeg gør alt for meget i hast og ugennemtænkt og med manglende strategier og evige tilbagevendende samme fejl, som om jeg aldrig lærer det!?

Jeg ryster dagligt på hovedet af mig selv, og kommer jeg for godt i gang, så får jeg en ordentlig overhaling af mig selv ved nærmest mulig lejlighed!

…og mens jeg skriver her, må jeg grine. Det er da komisk, hvordan en selvopfattelse er, kontra det billede, jeg selv er med til at skabe.

Det er nok her det skizofrene -aspekt kommer ind igen. For Jante, Hammeren og Kritikkeren kommer jo langt under gulvtæppet, når Hoptimisten og den Vissionære kommer til bordet.

Jeg leder jævnligt (læs ugentligt) efter den der forsoning, den der ro, som forener mig. Har siden jeg var 19 år spist en årrække efter min blodtype, som blandt andet betød mindre mælk og kun hvidt kød. Dertil kom økologien, som blev særligt udbredt i Hamburg med overkommelige priser. Det har så de sidste år udviklet sig til at undgå mælk og kød helt, kun spise økologisk og forsøge at blive mest muligt bæredygtig. Har altid spist mange vitaminpiller, kosttilskud Spektro, Spirulina og Chorella de sidste mange år, og nu er jeg gået i gang med projekt CBD olie. En god kammerat har anbefalet mig det gennem flere år, og da min døde kusines mand nu er blevet forhandler ville jeg gerne i gang også. For mig har det altid være mod smertebehandling, men efter at have hørt om virkemidlerne mod søvnbesvær, stress, angst, depressive tanker mm er jeg nu helt tændt. Har forsøgt mig 2 ugers tid – og er så spændt på resultaterne, som siges først virkelig at kunne mærkes efter 3 måneder. Tjek evt Natures-help.eu ud. Jeg beretter mere om mine erfaringer løbende.

Forrige weekend var jeg på retreat, som virkelig gav mig tid til reflektion. Så meget at jeg igen har fået nye ambitioner. Jeg er uddannet NLP Trainer, og har altid brugt min NLP-coach-tilgang til diverse projekter. Har været gode støttende værktøjer. Nu kan jeg mærke, at vinteren og foråret kommer til at byde på nogle Detox kurser med mig. Jeg vil lave forløb, hvor jeg vil hjælpe dig med at nå dine mål. Om det er private eller erhversrelaterede. Jeg afprøvede en række nye på Ungehuset i Arden for nylig, og er nu mere tændt end ever. Vil lave både større og mindre grupper men også 1-1 forløb. -mens jeg sidder her og skriver, skriver jeg netop på materialet, som snart offentliggøres!

…kan du gætte at Hoptimisten er kommet til bords nu? Jeg vil bare gøre en forskel! – og gerne hver eneste dag.  -så derfor vurderer jeg lige nu, at arbejdet direkte med mennesket er my call… – og ja så er der fare for jeg ændrer holdning igen. As I do.

Vi har fra BoxTown netop lanceret, at vi vil være Aalborgs mest bæredygtige Kultursted. Vi har omdrejningspunkt omkring bæredygtigheden, i alt hvad vi laver, og jeg oplever sådan en begejstring og opbakning omkring de tiltag. Der kommer flere og flere bevægelser ned til os. Mindre såvel som større, men de har alle fællesnævneren, at de har bæredygtighed som værdisæt.

Vi vil være Nordjyllands samlingspunkt for en Bæredygtig Jul. – hvor vi skaber rammerne for, at man kan bytte sig til julegaver. Kan gøre et fund til billige penge og sælge af sine aflagte. Et julemandens værksted, hvor du kan lave en gave. En reparationscafe, hvor det ødelagte kan fikses, fremfor at smides ud. En sund og nærende kost baseret på danske lokale råvarer med Bonden til Bords. Hør ham fortælle om dyrerne og landbruget. Spørg kokken til råds. Del opskrifter samt kom og spis sammen.

Jeg “brækker mig” (sagde en koreograf for et teaterstykke jeg deltog i, altid) af alt det overfladiske bling-bling. Det er kunstigt og en forbrugsfest, som er mere vanvid end glæde. – jo vist er det hyggeligt med jule-pynten, men den behøver jo ikke være plastik-skabt for at være hyggeligt. Tværtimod synes jeg, det naturbaserede er så meget mere hyggeligt.

…og så har vi i Skyggebørn en støttekoncert med en pæn stor kunstner, nemlig LIs Sørensen, som har valgt at støtte op om vores arbejde, ved at donere indtjeningen til en koncert direkte til os. Det er jo helt eminent! -så 18. November får jeg som “KommunikationsMinister” (haha mindre kan ikke gøre det, udnævnt af vores formand PerA) lov til at lave PR på vores platforme direkte fra koncerten fra København. Behind the scenes, før under og efter.

Om jeg aldrig sover? Joh, også i den grad. Nok aldrig hvilet så meget, som jeg gør nu. Lige så højt gear jeg kan syne at køre i, lige så lavt kører jeg også. (Eller forsøger) – men something within me, noget virkelig dybt stikkende – nederst, bagerst, dybest – vil bare gøre en forskel – udrette – være medvirkende aktør. Så ligesom jeg trækker mig, så kommer Drive-et til at starte igen. Jeg er vel det, nogen kalder en OPstarter – og ja tak har sine bagsider – for der går ikke langt, før når det mindste minder for meget om drift, at jeg keder mig… Er en besynderlig størrelse. “Hvorfor h… kan jeg ikke snart falde lidt til ro?”

… og mens jeg stiller spørgsmålet, så tænker jeg – hvad nu, hvis jeg er faldet til ro? Hvad nu, hvis det er min “ro”. This is me. Den værste og bedste version. Forsonet, forenet. Kugleskør og helt helt helt uden for boksen.

Giver det så ikke dig en følelse af at være mere end ok selv? – hvis, så er mission accomplished!