Håndværkerhuset – en tidslomme

tekst TINA SOFIE LAURITSEN | foto TOVE KOCH

På en ganske almindelig onsdag i åbningstiden fra kl. 9 til 15 besøgte vores journalist Håndværkerhuset i Kattesundet 20. Dette gamle, smukke og spændende hus har kun åbent denne ene dag i ugen og det benytter vi os af for at kunne fortælle historien om Håndværkerhuset og Håndværkerforeningen, der holder til på 1. salen på samme adresse

En duft af træ i snedkeriet

Uden at vide meget på forhånd kom jeg med et åbent sind og en god portion nysgerrighed og gik ind ad den første dør på højre hånd til et værksted, hvor jeg gennem vinduerne havde set fem-seks ældre herrer i arbejdstøj. Duften af træ bød velkommen ind i snedkeriet, hvor jeg snildt kunne have haft mit lille designersofabord med vandskade under armen.

For her kan alle og enhver komme med små og store reparationer, og sofabordet har længe ventet på en lille kærlig hånd, og jeg har udsat at give det en omgang med sandpapir, eller hvad der ellers skal til.

Møbelpolstrer til ombetrækning

Lige indenfor døren i det næste værksted hos møbelpolstreren stod en rød topersoners sofa i kø til at blive ombetrukket. Det snart kasserede røde smukke stof reserverede jeg til fire sorte spisebordsstole, der længe havde skreget på nyt. Og hvis det ikke lige skulle være det røde, var der et større udvalg på en gammel reol, men også prøver i alle tænkelige farver og mønstre til hjembestilling. Spisebordssæderne kunne jeg bare komme med, hvis mændene skulle klare opgaven.

Fællesnævneren for dette værksted er, at mændene i blåt er tapetsere. Et gammelt udtryk, hvilket vil sige, at de alle er uddannede indenfor fagene gulvbelægning, vægtapetsering og møbelpolstring.

En vægtapetserer kom for eksempel gyldent lædertapet på Christian IV’s vægge, og så var der vist noget med dronning Margrethe II’s 70 års fødselsdag og slotvæggene. Det fik jeg ikke helt fat i.

En duft af metalolie i smedjen

Inden de fremmødte medlemmer af Håndværkerhuset skulle holde deres sociale kaffepause – og jeg min ude i byen for at komme tilbage efter den halve time, kunne jeg nå det tredje værksted.

Metalværkstedet med en duft først og fremmest af metalolie. Her er blikkenslagere, kobbersmede, elektronikmekanikere og maskinsnedkere samlede. Når jeg en dag har mange timer, kommer jeg tilbage for at kigge i de cirka 15 fotoscrapbøger fyldt med deres forskellige arbejde gennem tiden.

En opgave har været at lave et gelænder til Aalborg Kloster, hvor
 en trappe i 500 år havde været uden. Da jeg ikke lige mangler et gelænder eller andet, kunne jeg kun komme i tanke om de sløve knive i køkkenskuffen. Dem klarer de også – dvs. sliber dem – og vi fik os en snak om, at i gamle dage kørte skærsliberen rundt i villakvarterne på sin knallert, måske et par gange om året.

Maler til måske et stort skilt

Efter kaffepausen gik turen op til førstesalen, og da urmageren var fordybet i samtale, besøgte jeg malerværkstedet. Her stod malerier og skilte – og jeg tænkte tilbage på min afdøde morfar, som var landmand og på bestilling efter fotografi malede folks gårde. Det var han faktisk temmelig god til. Ellers kunne jeg ikke komme i tanke om et skilt, jeg skulle have lavet. Men åbnede jeg en butik eller café, var det jo oplagt.

Urmageri

Så tilbage til urmageren, der næsten var færdig med sin snak med et par andre besøgende og derfor kunne rette opmærksomheden på det ur, jeg helt tilfældigt havde med i tasken og nu havde lagt på bordet. Et lidt større armbåndsur til manuelt at trække op og som desværre var gået i stykket.

Glasset var knækket midt over, uden jeg havde opdaget det. Jeg havde spurgt en urmager, men prisen var alt for høj i forhold til, hvad det reelt var værd. Heldigvis var hans bud 150-200 kr. helt i top og med en seddel med mit mobilnummer, lovede han at ringe, når det er tid til afhentning. Sikkert en onsdag.

Ventetid på mirakler

Det ældste fremmødte medlem er 96 år, og da jeg hjemme på kontoret kigger i håndværkerhusets brochure, genkender jeg ham på et foto som kobbersmeden, der har været med til at renovere Fritz Kochs fine telefonboks på Gabels Torv. Mon ikke fotografiet er fra det år 2010, hvor boksen blev opstillet.

Den samlede indstilling i Håndværkerhuset, tror jeg, som én sagde, er, at det umulige klarer de med det samme, hvorimod mirakler er der lidt ventetid på. Huset er lidt som en tidslomme, som, udover at skulle bevare de forskellige håndværksværksteder, har en social funktion.

Lejere på 1. sal

I Håndværkerhuset i Kattesundet har Aalborg Håndværkerforening lejet sig ind på førstesalen, der som resten af huset emmer af sjæl og historie. En forening der kæmper for de små og mellemstore virksomheders interesser, og hvis hjertebarn er de unge og deres uddannelse.

Lærlingebesøg i skolerne

– I samarbejde med kommunens erhvervsplaymaker har vi en fast mand, der sammen med et par lærlinge besøger 7. og 8. klasserne. Klasselæreren er instrueret og fornemmer, om lærlingene skal være f.eks. en tømrer og skorstensfejer. På forhånd har de fået nogle bundne opgaver, der baner vejen til undren og spørgsmål, og dialogen kommer lynhurtigt i gang. Og særligt bliver de unge forbavsede over, at lærlingene får løn og dermed har råd til lejlighed og måske bil, fortæller ildsjæl og foreningsformand Svend Aage Suhr.

– Tidligere tegnede man altid med en
mester en kontrakt for en fireårig lærlin
geperiode, hvorimod det i dag er muligt
 at skifte fra virksomhed til virksomhed,
 et halvt år ad gangen, og dermed prøve 
noget forskelligt. Det, synes det fleste unge, er alle tiders og mere i tråd med tiden.

20 dygtige lærlinge om året er heldige at modtage et legat til den årlige uddeling med et fint traktement i byrådssalen, hvor Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, senest bød velkommen med ordene om, at byen vil arbejde for, at endnu flere unge vælger at tage en erhvervsuddannelse. Fordi det er vigtigt at bevare de traditionelle håndværksfag, men også for at skabe fremtidens iværksættere, hvilket understreges med yderligere et par iværksætterlegater fra Aalborg kommune.

I samarbejde med kommunens erhvervsplaymaker har Aalborg Håndværkerforeningen en fast mand, Henrik Hedelund, der sammen med et par lærlinge besøger 7. og 8. klasserne.
Her er Henrik ude på Frejlev Skole sammen med Christina Brix, frisørelev fra Salon Noble og Daniel Juul Eskerod,- EUX Smedelærling fra B&E STÅL A/S, Svenstrup.
Der fortælles om, hvordan det er at være i lære, og om de forskellige muligheder. Det er vigtigt at bevare de traditionelle håndværksfag, og at skabe fremtidens iværksættere.

Slog hårdt i bordet

Altid har Aalborg Håndværkerforening, som blev stiftet helt tilbage i 1848, kæmpet for sine medlemmers interesser og tæller i dag 700 mestre og virksomhedsejere. En aktiv erhvervspolitisk forening, hvis målsætning det er at fremme og støtte små og mellemstore håndværksvirksomheder og mindre industri på tværs af faggrænser, og i dag er 30 forskellige brancher repræsenteret.

I sin storhedstid havde Aalborg Håndværkerforening 4600 medlemmer (også svende og andre borgere kunne blive medlem) og inviterede til midten af 1950’erne til underholdning, boksning og juletræsfest i deres ejendom på hjørnet af Østeraa og Ved Stranden, men så kom Aalborghallen til i 1953 og overtog underholdningen – og gæsterne. Alligevel blev det fortsat til lidt fest og farver, så den tidligere formand, tømrermester Knud Toppenberg, i 1978 måtte slå hårdt i bordet. Enten skulle det være en selskabsforening eller en erhvervspolitisk forening i henhold til formålsparagraffen, ellers ville det blive vanskeligt at holde på medlemmerne.

Spoler tiden tilbage

For at forstå spoler vi tiden langt tilbage til dengang de flere hundrede årgamle håndværkerlaug suverænt bestemte hvor mange mestre, der var plads til i hver by rundt i landet, og hvor handelsøkonomien var baseret på magt og privilegier frem for fri konkurrence. Laugene havde nemlig kontrollen med svende- og mesterprøverne og dermed med tilladelsen til at udføre håndværket lovligt.

Håndværksrådet blev i 1840 stiftet og derefter fulgte i årene efter håndværkerforeningerne, som for at tjene deres medlemmers interesser protesterede mod det voksende krav om næringsfrihed, hvilket i 1857 kulminerede med en vedtagelse af næringsloven. Det vil sige loven om ret til at udøve selvstændigt erhverv.

Mange mestre havde det ambivalent med næringsloven. På den ene side forsvarede de laugsystemet, og på den anden side forstod de også nødvendigheden af fornyelse og et højere dannelsesniveau.

Måske et billede på tiden i dag hvor forandring i høj grad er et af nøgleordene.

SVEND AAGE SUHR
 – Er født i 1946 i Aalborg Vestby og blev skiltemalerlærling, og allerede efter et år havde han vist så meget talent, at han modtog et legat på 500 kr. fra Aalborg Håndværkerforening. Da lærlingetiden var slut, meldte han sig til flyvevåbnet. I 1972 fik han ansættelse på Aalborg Tekniske Skole (Tech College) med en karriere fra lærer til kvalitetschef og blev medlem af Håndværkerforeningens bestyrelse i 1982, og formand siden 2006.

Navneforandring

Inden længe fejrer foreningen sit 170 års jubilæum, og samtidig er man i gang med at planlægge navneændring til SMVaalborg, helt i trit med Håndværksrådet der som led i en ny strategi i 2017 skiftede navn til SMVdanmark (de små og mellemstore virksomheders hovederhvervsorganisation).

Den dag i dag er Aalborg Håndværkerforening med i bl.a. Aalborg Erhvervsråd, hvor der træffes beslutninger og udarbejdes strategier for den lokale og regionale erhvervspolitik.

– Vi er håndværkernes talerør overfor bystyret. Og også længere op i ministerierne hvor vi her fra Aalborg går til SMVdanmark, som så bringer sagen op på højeste plan, fortæller Svend Aage Suhr.

– Det er det netværk. Og så har medlemmerne et sted her i Kattesundet, hvor de kan mødes.

Om Håndværkerhuset

En selvejende institution som lejer værksteder ud til foreninger til bevarelse af gamle håndværk. Man kan blive medlem af et værksted og på den måde støtte deres arbejde.

Historisk om Håndværkerhuset

Kattesundet 20 er et næsten 400 år gammelt pakhus fra omkring år 1625. Bindingsværksbygningen består af tre længer, og pakhuset var den bagerste del af en gammel købmands- gård, som havde adresse i Vesterå 17.

I det 17.-18. århundrede foregik transporten via åen.

HUSK

JULEMARKED 17.-18. NOVEMBER FRA KL. 11 TIL 16

På julemarkedet kan man besøge værkstederne og de mange boder, som viser og sælger helt unikke produkter. Der vil også være aktiviteter for børn. På førstesalen er der café med varme drikke og æbleskiver.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*