Guldtuben 2017! Matthesen Vs. Fie Laursen

Guldtuben 2017 i Royal Arena var den største nogensinde, og der var fyldt godt op med over 9.000 mennesker. Det var ikke mindre end et fantastisk show, med nogle af de bedste danske artister og komikere. Med et meget blandet publikum af børn, unge og voksne mennesker må man sige, at de har fået etableret et godt show.

Men showet virker ikke til at have været ligeså godt for alle andre, som det var for mig, og det bunder selvfølgelig ud i Anders Matthesens karakter Jannik Rundholdts – en forsmået youtuber – roast af nogle af de nominerede youtubere. Man har kunne læse i mange medier, at Fie Laursen ikke har været tilfreds med Anders Matthesens optræden. Hun syntes, at hans komik har været for hård, da der har været børn ned til 6 års-alderen, og at der var ting, han ikke skulle have sagt, fordi han skulle forestille at være rollemodel for de yngre generationer. Dette kommer dog fra selveste Fie Laursen, som er dronningen af at være en ”god rolle model”. Hvis man ikke kender til hende, så er der mange unge piger, som følger hende på de sociale medier og youtube, hvor hun har udtalt, at hun ryger joints en gang om ugen.

Derudover blev hun også stiv under selve eventen. Så hvis hun skal fortælle andre om, hvem der skal være en god rollemodel, burde hun kigge sig selv i spejlet først. Anders Matthesen var på intet tidspunkt for grov, men derimod hyldende morsom, hvis man forstod hans komik. Personligt mener jeg selv, at indslaget fra Matthesen var højdepunktet på hele aftenen, dog kan jeg godt se, hvorfor nogle af de yngre blandt publikum ikke kunne se det sjove i det, netop fordi de ikke er gamle nok til at forstå hans roast.

Anders Matthesen har fuldstændig ret i hans udtalelser til TV2, om at eventen ikke er beregnet til børn ned til 6 år, da folk kommer i frække kjoler og udstilles som sexsymboler. Ifølge en meningsmåling på TV2s hjemmeside kan man se at kun 7% ud af 18.000 mennesker, syntes han var for grov, hvorimod hele 86% syntes, at folk skulle tage en tude-skumfidus.

Se billeder fra Guldtuben 2017 under billedet.