Friluftsbadet igennem 70 År

tekst CHrISTINa SVENDSEN & bENTE JENSEN, STaDSarkIVET | foto CHrISTINa SVENDSEN & PrIVaT | advertorial

Siden Friluftsbadet åbnede i 1947, har aalborgenserne valfartet til denne unikke byoase. I årene har det været et helle for alle; lige fra børnefamilier, der ikke har lyst til den lange vej til stranden, til ungersvende, der spiller med musklerne på de høje vipper i håbet om at imponere damerne og hinanden

Friluftsbadet er blevet et aalborgensisk ikon på linje med Aalborg Akvavit og Aalborgtårnet. Den gamle park er fyldt med gode minder og vilde røverhistorier om natlige ekskursioner, som stolt bliver fortalt videre til næste generation.

Derfor blev det også modtaget med en vis bæven, da det blev meldt ud at Friluftsbadet skulle igennem en total omdannelse. Det var dog en nødvendig beslutning, for det gamle Friluftsbad var så nedslidt, at det stod overfor en totalrenovering, hvis det fortsat skulle være i drift. Det var blandt andet én af grundene til, at det blev besluttet at skabe en helt ny park, der kommer til at hedde Vestre Fjordpark.

Umådelig populær

Der var en stor udvikling i Aalborg Vestby, da industrien langsomt begyndte at tynde ud i starten af det 20. århundrede, og der blev tænkt meget på rekreative områder. Blandt andet blev Aalborg Stadion etableret i 1920, og der blev påbegyndt tre nye områder med kolonihaver. Der var ligeledes dyrskueplads i området (hvor Freja nu har anlæg, og Vesterkærets skole ligger i dag). 
I 1930’erne havde man pumpet sand i fjorden og skabt en lang halvø, som blev kaldt ”grenen” eller ”Fattigmands blokhus”. Den var umådelig populær – og fik tilnavnet ”fluepapiret” – og blev udstyret med isboder, toiletboder og en lille sommerrestaurant fra 1932. Det var pontoner fra den gamle pontonbro, der blev afviklet i 1933, der udgjorde flydende platforme i fjorden med vipper og omklædning, man badede fra.

Umiddelbart før besættelsen havde kommunen planlagt endnu en mole øst for badet fra grenens øverste spids og en mod syd til stranden, således der opstod et firkantet badebassin med filtrering af vandet fra limfjorden. Det skulle blive til Aalborg Friluftsbad.

Planer stoppet af besættelsen

Byggeriet af Friluftsbadet blev dog brat stoppet på grund af besættelsen, da tyskerne etablerede vandflyveplads, og området ved Vesterkæret blev afspærret. De badende og dyrskuet blev forvist under hele besættelsen, og da Aalborg fik Vesterkæret tilbage efter krigen, var det præget af tyskernes efterladenskaber. Ved vandflyvepladsen blev der i 1945 etableret en flygtningelejr med 4000 tyske flygtninge, og tallet steg til 7000 i løbet af året. I løbet af 1947 blev lejren afviklet, og byggeriet af friluftsbadet kunne gå i gang igen.

De fleste bygninger og anlæg fra Seefliegerhorst Aalborg er for længst fjernet. Flere af de bunkers, som fandtes på flyvepladsen, ligger der stadig, men kan ikke ses, fordi de er blevet tildækket. Efter krigen forsøgte man at sprænge bunkerne bort ved at fylde dem med vand og bruge en kraftig sprængladning. Da man fyrede ladningen af i den første bunker, skete der ikke rigtig nogen skade på bunkeren, men der røg en masse ruder i boligblokkene på Vestre Fjordvej. Så opgav man denne metode og dækkede bunkerne til med jord og sand. Flyvehangaren står der stadig, ligesom en del af barakkerne på den anden side af Skydebanevej stammer fra vandflyvepladsen.

Endeligt åbent

Aalborg Friluftsbad var oprindeligt planlagt til åbning i maj 1940, og efter krigen blev Friluftsbadet endelig afsluttet og kunne slå dørene op på pinsedag 25. maj 1947, og folk strømmede til. Der var et 50 meter langt bassin med tilskuerpladser langs siderne, et udspringstårn med 3, 5 og 10 meter vipper og fine omklædningsforhold og toiletforhold. Området vandt hurtigt tilnavnet Fluepapiret igen. Vinterbaderne var også ivrige besøgende, så de blev klar til at danne forening i de nye fornemme forhold. I februar 1948 afholdt man stiftende generalforsamling, og Vikingeklubben ISBJØRNEN blev en realitet. Kontingentet var fra starten 50 øre om året – aldersrenteydere (pensionister) dog gratis.

Problemet blev forureningen, og det var langt fra anbefalelsesværdigt at bade i limfjorden i 1940‘erne. Til delvis afhjælpning af problemet fik Friluftsbadet mekanisk rensningsfilter i 1947. Indtil 1979 skulle omklædningsrummene benyttes, og det skulle man betale for. Men tiden løb fra det, og de blev nedlagt. Klitterne blev med tiden erstattet af græs, og i begyndelsen af 1970’erne foregik en omfattende modernisering, ligesom der i 1989 blev bygget et nyt renseanlæg, så kvaliteten af vandet blev som i svømmehallerne.

2017 bliver så endelig året, hvor vi igen kan hoppe i Friluftsbadet efter en lukket sæson i 2016 – og til den tid under navnet Vestre Fjordpark. Parken kommer, udover et friluftsbad, til at omfatte et hav af forskellige aktiviteter såsom tarzanbane, streetbasket, klatrevæg m.m.

Rejsegilde

En råkold, men solskinsrig dag i oktober fik nysgerrige borgere det første indblik i, hvordan den nye Vestre Fjordpark kommer til at se ud, for der var nemlig rejsegilde for byggeriet.
 Som i 1948 var nogle af de første brugere endnu engang vinterbaderne, i form af klubben ISBJØRNEN, der stolt fremviste deres nye forhold, som blandt andet består af en lækker sauna med udsigt ud over limfjorden.

De var dog ikke de eneste, som kunne gå glade derfra, for både de foreninger, der bruger området, og badegæsterne kan se frem til et friluftsbad, der har fået et gevaldigt ansigtsløft, men hvor den historiske sjæl stadig er bevaret. Til sommer i 2017 vil man endnu engang kunne se ungersvende spille med musklerne og glade børn i vandkanten.