Fri os ikke fra kærligheden på Aalborg Teater

tekst Julie Keldorff | Foto Lars Horn

Foto: Lars Horn / Baghuset

– En anmeldelse af forestillingen ”Kærestebreve” af A.R Gurney

I Aalborg Teaters opsætning af ”Kærestebreve” er den sorte bagvæg på scenen for mig et sugende element, der trækker publikums associationer om kærlighedens veje og vildveje til sig, for at vi senere kan gå en smule friere og klogere fra teatret. For hvad er kærlighed? – og har den bedre kår i brevform end i en verden af kød, blod, barndom med bagslag, ambitioner og skæv timing? Det er nogle af de spørgsmål, som de to skuespillere stiller i underteksten til det underholdende stykke skrevet af den amerikanske forfatter A.R Gurney.

Plads til at leve med

Scenografien er som antydet enkel og i ordets fineste forstand minimalistisk som et modsvar til den historie af komplicerede følelser og alderens modning, som på godt og ondt udfolder sig mellem de to skuespillere på scenen: Marianne Høgsbros, der med sin volumen og humor udfylder rollen som den vilde, charmerende og provokerende Melissa og den lige så fint castede Henrik Weel, som giver liv til hendes livs kærlighed: Den oprigtige, retskafne, omsorgsfulde og lidt vege jurist og politiker in spe Andy.

Foto: Lars Horn / Baghuset

Et aktuelt tema

Vi møder Melissa og Andy allerede i de små år, hvor Melissa træder ind i klassen som ”en fortabt prinsesse”. Kemien mellem Melissa og Andy slår gnister i en dundrende god brevudveksling. Vi følger dem gennem kostskoler, baller og sportskonkurrencer og på tværs af jalousi, spirende seksualitet, udenoms kælerier og ubelejlige ægteskaber eller politiske valg. Vel nok et manus præget af amerikansk kultur, hvor drenge og piger lever adskilt, men adskillelsen får sin gyldighed i brevene, hvor Andy citerer sin far for at mene, at man dér kan fremmane den bedste version af sig selv. – Et aktuelt tema i tidens digitale samfund, hvor de bedste billeder af os selv ejes af Facebook eller rider os som en mare.

Hvor forskellighed trives

Her lyttes til nuancerne trods to forskellige opvækstvilkår: Melissa i den velhavende klasse med (kommende) skilsmisseforældre og Andy i det, hun kalder ”en rigtig familie”, opsat på at gøre det rigtige og nogle gange lidt for korrekt til Melissas smag. Hun tiltrækkes dog af den ligevægt, som han repræsenterer livet igennem. Der er også plads til komikken og de rammende citater, når Andy fabulerer om en ro-konkurrence, hvor dommerne giver vilkårlige placeringer og forklarer uretfærdigheden med, at sådan er livet, hvilket får Andy ind på sporet af jura. Melissas mangel på forståelse for Andys dybere lag rammes i hendes svar: At brevet handlede for meget om roning og for lidt om følelser. De dybere forskelle overkommes dog med Melissas humor og Andys lydhørhed.

Foto: Lars Horn / Baghuset

Hvis alle skrev breve…

Forskellighederne de to imellem trives på papir men i svingende grad i den virkelige verden. Man tænker uvilkårligt, om dette par ville indgå i nutidens skilsmissestatistikker, hvis de havde haft hurtigere kontaktformer, hvor nuancerne måske var gået tabt? Men tabt går de altså ikke trods Melissas plagen om at bruge telefonen frem for de evindelige breve, som ikke passer hendes flagrende karakter i hendes egenskab som maler og kunstner.

Vi ler, vi holder pauser med Marianne Høgsbro, der sender bølger af nærvær og afstemt mimik ud fra sin del af bordkanten under arkitektlampen, mens vi hos Henrik Weel lærer at forstå hans ”afsender” både når Andy er beslutsom, og når han væver. Og væver gør de begge på forskellige stadier i livet: Tøver og fortryder og hjælper hinanden på fode igen eller gennemstår de stille perioder, så vi mærker hvordan det føles, når ens elskede ikke svarer.

5 stjerner for ”Less is more”

Vi skriver med fra teaterstolene med vores egne kærlighedsoplevelser, for det er der plads til i denne opsætning som i kraft af sin enkelhed er både elegant og ærlig og aktuel. Jeg synes stykket fortjener 5 stjerner for en scenisk gennemført tankegang om, at ”Less is more”, som i denne opsætning virkelig kommer til sin ret.

Se stykket, hvis du vil opleve, hvorfor kærlighedens veje og vildveje altid vil fascinere os og kan vække vores følelser fra selv de mest hengemte erindringer. ”Kærestebreve” spiller frem til d. 24. marts på Aalborg Teater og varer 1 time og 30 min. Der er en pause i forestillingen.