Der er for lidt fokus på sammenhængen mellem fysisk aktivitet, idræt og inkontinens, og mange er stadig af den opfattelse, at inkontinens er forbeholdt ældre kvinder eller nybagte mødre. Men sådan forholder det sig imidlertid ikke, faktisk oplever hver 3.-4. idrætsaktive kvinde at have svært ved at holde tæt i forbindelse med træning. For en stor del af kvinderne har det store konsekvenser for omfanget af og lysten til træning
Inkontinensproblemer påvirker i allerhøjeste grad vores selvfølelse, lyst til sociale og fysiske aktiviteter og ofte også vores seksualitet.
I mit daglige arbejde som fysioterapeut med speciale i bækken- og underlivsrelaterede problemer ser jeg rigtig mange kvinder med ovenstående problem. Der er lavet undersøgelser, som viser at blandt eliteidrætskvinder, som ikke har født børn, angiver hver tredje at være utæt i forbindelse med idræt. I særlige idrætsgrene som gymnastik eller trampolinspring ses en forekomst helt op imod 80 procent. Det er altså mere reglen end undtagelsen, at kvinder oplever at have problemer med at holde på vandet i forbindelse med nogle typer af træning. Men det behøver ikke at være sådan!
Du skal ikke leve med inkontinens. Det er vigtig at tale med din læge om hvilke muligheder, der er for behandling, hvis du oplever inkontinens, når du eksempelvis løber eller styrketræner. Oftest vil førstevalget være bækkenbundstræning, da det er effektivt hos en stor del af de kvinder, der er stressinkontinente. Stressinkontinens betyder, at man har problemer med at holde på vandet i forbindelse med øget tryk ned på bækkenbunden, eksempelvis ved løb, hop, hoste/nys, latter, løft og så videre.
Mange af de patienter jeg ser i min daglige praksis, undrer sig over, hvorfor bækkenbunden kan være problemet, når de jo i øvrigt er i rigtig god fysisk form. Den undersøgelse og udredning vi laver, har det formål at afdække hvilke årsager, der er til den enkelte kvindes inkontinens. På baggrund heraf tilrettelægges træning/behandling individuelt tilpasset, så vi sikrer optimalt udbytte i forhold til at kunne dyrke motion, uden nødvendigvis at skulle sikre sig med bind.
Den gængse opfattelse er, at en svag bækkenbund er årsagen til at man tisser i bukserne. Det kan selvfølgelig for nogle være det primære problem, men ligeså ofte ser jeg kvinder, som faktisk har en overordentlig stærk bækkenbund, men har besvær med at slappe af i musklerne. I disse tilfælde vil bækkenbunden fremstå svag, selvom den ikke er det, blot fordi musklerne bruger det meste af tiden på konstant at være spændte. Derfor er musklerne trætte, når der stilles ekstra krav til dem, eksempelvis i forbindelse med løb eller anden træning.
Hos andre kan problemet være, at det muskelsamarbejde der foregår omkring underliv, lænd og bækken ikke foregår optimalt/hensigtsmæssigt, så bækkenbunden så at sige ikke kender sin rolle i samarbejdet mellem musklerne, når vi bevæger os. Musklerne arbejder kun sjældent isoleret, men indgår, som i resten af kroppen i sammensatte funktioner.
Min undersøgelse vil, udover en åben og grundig samtale, og uanset den konkrete problematik, altid indeholde en gynækologisk undersøgelse. Dette for netop at kunne afdække den enkeltes problem, herunder inkontinenstype og grad, styrken og udholdenheden på bækkenbunden, samt i særdeleshed vedkommendes evne til at kunne aktivere sin bækkenbund hensigtsmæssigt i forhold til de situationer, hvori man oplever at være utæt. Bækkenbunden skal være stærk, udholdende og velkoordineret som enhver anden muskel i vores krop.
Det er helt afgørende at patienter får et individuelt tilpasset træningsforløb, for at opnå optimal effekt. 30-40 % af alle kvinder er ikke i stand til at aktivere deres bækkenbund korrekt. Det kan være en af årsagerne til, at jeg til stadighed møder kvinder, som angiver at have lavet bækkenbundtræning i månedsvis uden nogen form for effekt. Det er selvfølgelig helt afgørende for både motivation og effekt, at kvinderne er i stand til at mærke, når der er aktivitet i bækkenbunden, samt at træningen tilrettelægges så funktionel som overhovedet muligt. Jo mere vi kobler bækkenbundstræning med de daglige gøremål, herunder fysisk aktivitet og idræt, jo mere meningsfuld og effektiv bliver træningen.
Det er derfor nødvendigt, at vi får aflivet skrønerne om at knibeøvelser skal laves liggende, eller at bækkenbunden skal trænes når vi holder for rødt, eller når vi skræller kartofler!
Oplever du inkontinens i forbindelse med løbetræning, skal bækkenbundstræningen foregå med løb for øje. Er du gymnast er det helt afgørende at teste og træne bækkenbundsmusklernes aktivitet eksempelvis i forbindelse med hop. Det giver netop den meningsfulde og effektive træning.
Undersøgelser viser, at et progressivt bækkenbundstræningsprogram i kombination med funktionel træning giver dokumenteret effekt på idrætsrelateret inkontinens. Det stemmer godt overens med det, jeg ser i mit daglige arbejde. Rigtig mange fysisk aktive kvinder oplever god og varig effekt af målrettet træning af bækkenbunden.
Så opfordringen skal være, at hvis du oplever inkontinens i forbindelse med idræt og træning, skal du søge information, udredning og behandling!
Specialuddannede fysioterapeuter på området behandler:
- Underlivssmerter
- Inkontinens (urin/luft/afføring)
- Defækationsproblemer (forstoppelse/besværet tømning af tarm)
- Nedsynkningsgener/tyngdefornemmelse
- Genoptræning efter fødselsbristninger
- Graviditetsrelaterede bækkensmerter
Du kan finde en behandlerliste her.
