En passion for AaB

En mand og hans passion | Lynge Jakobsen

Foto: Johny Kristensen

I mange år var Lynge Jakobsen Mr. AaB, og selvom han nu kan kalde sig pensionist, så er AaB stadig hans store passion

Hvor lang tid har det været din passion?

– Jeg har spillet fodbold, siden jeg kunne gå, og fra jeg var 6 år for AaB. Netop fordi passionen blev skabt som barn, har det fyldt vanvittigt meget hele mit liv og har altid spillet for AaB. Jeg spillede på ynglingelandsholdet, ungdomslandsholdet og 10 år på AaB’s førstehold.

Hvorfor er det din passion?

– Min far spillede ikke fodbold, så jeg er ikke blevet påvirket den vej. Fodbold har bare været i min krop altid. Da jeg startede i skole, blev fodbold noget, vi spillede efter skole. Vi var udenfor, legede, så ikke tv, men spillede meget fodbold. Mine forældre kan fortælle, at selvom jeg som barn var syg, skulle jeg alligevel ud og træne fodbold.

Hvad er det bedste ved din passion?

– Jeg mener, det er godt at have et eller andet, som er ens passion. Noget som er væk fra hverdagen. En passion der giver noget andet at bruge tid på, gerne sammen med andre. Min passion for AaB giver mig noget at være fælles om, noget vi i klubben kan glædes over og nogle gange ærgres over. Det giver en stor følelse af fællesskab.

– Mit liv havde været helt anderledes, hvis ikke fodbold havde været en del af det. For mig er fordelen, at min passion og job på et tidspunkt smeltede sammen og var mit job i 17 år. Det betød, at det blev endnu mere AaB. Det gør, at jeg altid har kunnet stå på mål for journalisternes spørgsmål og let kunne forklare AaB’s essens, forsvare nederlag osv.

Hvad er det værste ved din passion?

– Det, at min fritid og job smeltede sammen, kan også ses som en ulempe. Hjemme hos os siger vi, at jeg i over 17 år har været utro med AaB. Når ens passion bliver ens job, får man naturligt et andet forhold til det. Det har en skyggeside. For det at vinde og tabe betyder også noget andet. Det har betydning for klubbens eksistens, da det er et børsnoteret firma. Man føler, at man har ansvaret for klubben, og det er hårdere, når det går skidt. Man må finde en balance.

– Jeg er dog ikke i tvivl om, hvilket der er det værste spørgsmål, som jeg har fået i sin tid. Det har været at skulle forklare min kærlighed til AaB. Det har jeg altid haft svært ved at forklare. Når man har fodbold i blodet, er det bare en kærlighed, der ligger dybt. Men vi er nogle stykker, der konsekvent fjerner måtter med AaB’s logo på ved døråbninger. Folk skal ikke tørre fødderne af i AaB’s logo. Det gør vi af kærlighed til logoet og klubben.

Hvor mange timer om ugen bruger du på din passion?

– Jeg har skruet ned for blusset og bruger ca. halv tid på AaB. Mit frivillige arbejde har rod i AaB, så jeg kommer stadig en del i klubben. Jeg ser også kun hjemmekampe og kun særlige kampe på tv.

Er det en passion for alle?

– Ja, AaB ligger lige til højrebenet. Går man op i fodbold, har man det bedst, når man har et hold, man holder med. Man placerer kærligheden og passionen ét sted. Fodbold er følelser ud over alle grænser. Man deler sejre og nederlag. Jeg tror på, at det er sundt at føle og sundt at mødes med andre om noget, man er passioneret for. Hos AaB er alle velkomne på de vilkår, man selv vælger. Om man har en ståplads og klapper, synger og larmer med andre. Eller man har sæsonkort og sidder samme sted hver gang og får et forhold til sidemanden og deler familielivet. Fodbold kan forene folk, få dem væk fra tv’et, væk fra ensomheden og ind i et fællesskab.