Diskusprolaps – åh nej!

tekst Brian Østergaard Sørensen |foto Presse | advertorial

Sådan tænker de fleste når de hører ordet diskusprolaps, men oftest bliver det rigtigt godt

Det er kun ca. 2% af alle med rygsmerter som udvikler en diskusprolaps i ryggen.

Diskusprolapsen bedres med tiden, og langt størstedelen af de patienter jeg ser, opnår et normalt funktionsniveau identisk med det de havde inden deres diskusprolaps.

Hvad sker der med diskusskiven?

En diskusprolaps er, når den inderste lidt bløde geleagtige kerne af diskusskiven presses ud gennem de yderste og mere seje dele af diskusskiven for derved at skabe et tryk, og en form for betændelse på den nerve som bl.a. løber ned til benet.

Det forklarer hvorfor folk med en diskusprolaps beskriver voldsomme bensmerter og mindre smerte i ryggen. Prolaps-patienter siger typisk; “Det startede med rygsmerter, men pludselig gjorde det voldsomt ondt i benet, og så blev rygsmerterne mindre”. Mange beskriver deres bensmerter som iskias.

Så nej! Diskusskiven er ikke “hoppet ud,” og gør det heller ikke, men den har fået et sår, som den nu skal have helet.

Symptomerne ved en diskusprolaps i ryggen, udover smerterne i benet, kan være føleforstyrrelser i form af nedsat følesans og snurren/prikken/stikken i benet, kraftnedsættelse f.eks over ankelleddet, så det er sværere at løfte foden under gang og eventuelt svækkede reflekser.

Bliver det godt igen ?

Ja, det bliver oftest godt igen. Smerterne bedres typisk 8-12 uger efter, at bensmerterne debuterede, men der er naturligvis individuelle variationer i et forløb med diskusprolaps. Selv når smerterne er forsvundet, er det absolut ikke atypisk, at have lidt symptomer i form af føleforstyrrelser i noget tid efter diskusprolapsen startede.

Det helt fantastiske er dog, at disse føleforstyrrelser kun i meget få tilfælde, sætter begrænsninger for de aktiviteter, du gerne vil give dig i kast med.

Så prognosen med en diskusprolaps er oftest god, og tilbagevenden til et normalt aktivitetsniveau sker gradvist. Ja, man kan sagtens komme tilbage til normal dagligdag igen, så længe der skabes gode forhold for din krop med hensyn til helingstid og behovet for træning.

Mht. heling ved man, at det bløde geleagtige diskusskive materiale (nucleus), som ved en diskusprolaps ligger ude i rygsøjlekanalen, hvor det kan komme i berøring med nerverne, bliver mindre ved 96% af de patienter, som har en diskusprolaps og som behandles uden operation som f.eks ved fysioterapeut. I over halvdelen af tilfældene forsvinder den helt.

Hvordan bliver det godt igen?

Helingen optimeres ved individuelt veltilrettelagt træningsprogram og øvelser hos f.eks fysioterapeut. De diskusprolapspatienter som vælger fysioterapi og øvelser, reducerer samtidig sandsynligheden for en ny diskusprolaps i forhold til dem som vælger at blive opereret. Man bør dog ikke være blind for, at nogle diskusprolaps patienter vil have bedst af en operation, men det er en meget lille del af den samlede gruppe af patienter med diskusprolaps.

En gruppe diskusprolapspatienter har god effekt af en Mckenzie-vejledt undersøgelse og behandling, og reagerer forholdsvis hurtigt på behandlingen, som er vejledt af fysioterapeut.

Smertedæmpende medicin ordineret af din egen læge, er ofte, i den tidlige fase, et rigtigt godt valg og et supplement til fysioterapi. Derfor anbefales en dialog med din læge som værende en god ide.

Du kan her se en øvelse som mange diskusprolaps patienter synes er gavnlig til at dæmpe deres smerter:

Skærmbillede 2015-10-27 kl. 11.55.39