Det skal give mening

tekst CHriSTina SVendSen | foto JoHny KriSTenSen

Den gamle togremise på Hjulmagervej var i mange år ved at gå i forfald. Nu har den fået nyt liv af en virksomhed, der tror på at både materialer og mennesker fortjener en chance til. Velkommen til Råt & Godt

For enden af Hjulmagervej ligger der et helt særligt sted. Den gamle togremise, der blev bygget i 1901 og tidligere har været hjem for blandt andet DSB’s tog i mange år, er nu beboet af det socialøkonomiske værksted Råt & godt. De deler lejemålet med togveteranklubben Limfjordsbanen, hvor en af medlemmerne fortæller, at der i bygningens storhedstid efter sigende var op til 300 mænd i arbejde på adressen. Man kan stadig ane industriens guldalder i den smukke gamle bygning, men tidens tand har også taget sin tørn.

Ud hvor man ikke kan bunde

For to et halvt år siden flyttede Råt & Godt ind og fyldte lokalerne med liv. Her er høns i forhaven, fugle på væggen og fede møbler, der er klar til at komme hjem til en lykkelig ejer.

Bag projektet står Christian Helweg, der er født og opvokset i Aarhus. Her tog han en HHX med speciale i iværksætteri og innovation, hvor interessen for iværksætteri først blev vakt til live. Efter handelsskoleeksamen var i hus, flyttede han som 20-årig til Paris. Det var et modigt valg, da han ikke kunne et ord fransk.

– Det var for at prøve noget nyt. Det var en stor oplevelse, og jeg lærte hurtigt fransk til husbehov. Jeg har altid været en, der godt kunne lide nye udfordringer og bare at hoppe ud i det. Også gerne der hvor man ikke kan bunde, så man kan lære at svømme, fortæller Christian.

Han fik først arbejde i et stort køkken i restauranten Flora Danica, der ligger på Champs-Élysées og nåede forbi endnu en restaurant inden turen gik tilbage til Aarhus efter et år.

– På det år blev jeg klogere på mig selv, for jeg havde lidt svært ved at omgås mennesker, der ikke var ligesom mig. Jeg så kun mennesker, der lignede mig, havde samme holdninger og interesser. Jeg følte mig tit misforstået i den forstand, at jeg vidste, at jeg var i besiddelse af mere i min personlighed, end hvad folk antog ved det førstehåndsindtryk de fik. Jeg havde brug for at få åbnet min horisont og for at åbne mig selv, så jeg var lidt mere imødekommende overfor andre mennesker.

Turen til Frankrig var lige præcis hvad der skulle til.

– Da jeg kom til Paris, var jeg tvunget til at lære nye mennesker at kende og lære mennesker at kende, som jeg ikke normalt omgikkes. Det kan jeg love dig for, det lærte man dernede. Det var rigtig gavnligt for mig, fortæller Christian.

Videre til København

Da Christian kom hjem til Danmark tog han en serviceøkonom i Randers med speciale i Hotel- og restaurationsdrift. Derefter tog han en overbygning, der førte ham til København.

– Da den var færdig, så skulle man jo søge job. Jeg søgte et job i Tivoli som manager for fredagsrock, Sommer på Plænen, Smugkroen og ølkroen, siger Christian.

Her fik han ansvaret for blandt andet vagtplaner og de 105 mennesker, der var ansat i afdelingen. Selv om det var første job efter endt uddannelse, så havde han en fornemmelse af, at der manglede noget.

– Jeg følte mig som en lønslave, for at være helt ærlig. Jeg følte, at jeg var vellidt, hvis der var sorte tal og ikke vellidt, hvis der var røde tal på bundlinjen. Nu gik det rigtig godt for den afdeling, jeg var med til at starte op, Sommer på Plænen, men jeg syntes ikke, at min person kom til udtryk, fortæller han.

Tilbage til Jylland

Derfor sagde Christian op og tog en beslutning om at flytte tilbage til Jylland. Da boligmarkedet i Aarhus gjorde det svært at finde en lejlighed, så slog han til, da han blev tilbudt en i Aalborg i stedet.

– Jeg tænkte, at der jo kun var en time til Aarhus, så til Aalborg med mig. Der var jeg jobsøgende, mens jeg gik i gang med noget iværksætteruddannelse. Min far er socialpædagog og min mor er almindelig pædagog, så jeg tænkte, at det jo kunne være, at æblet ikke faldt så langt fra stammen, så jeg søgte job på et bosted for unge.

Christians far havde arbejdet et lignende sted og havde fortalt, at det var et sted, hvor han syntes, at han kunne gøre en forskel. Christian fik jobbet, som med det samme føltes helt rigtigt.

– Det gav mening! Det gav mening for mig at arbejde med mennesker, for der følte jeg, at det var min person og mig, der gjorde en forskel og ikke om der var røde eller sorte tal på en bundlinje.

Den første spire

Samtidig gik han på iværksætteruddannelsen, hvor udgangspunk- tet var, at han ville lave noget med et bæltespænde. men jobbet på bostedet havde gjort så stort indtryk, at planerne begyndte at ændre sig.

– Der var især en af de unge, som havde nogle udfordringer socialt og fagligt. Det blev besluttet, at han skulle sendes ud i en murervirksomhed med fire murersvende én dag om ugen. Der skulle han så finde ud af om murerfaget kunne være noget for ham. Men at sende en dreng med sociale og faglige udfordringer ud til fire murersvende, der på det tidspunkt gik på akkord, er i mine øjne selvmord. Virksomheden tænker jo på økonomi og effektivisering, og for hvert minut de tager fra deres tid til at lære ham om faget, så mister de penge. Så hele formålet var skudt ved siden af, fortæller Christian.

Han kunne se, at der var et behov for at hjælpe denne dreng og andre som ham, så idéen om Råt & godt begyndte langsomt at tage form.

– Jeg tænkte, at så starter jeg da bare selv et værksted, hvor jeg kan hjælpe de unge mennesker, som har lidt ekstra svært ved at passe ind og har brug for lidt ekstra støtte. En der møder dem i øjenhøjde, hygger med dem og har tid til dem og hvor det bliver lidt mere personligt.

Kort fra tanke til handling

Med sine erfaringer fra bostedet og en stigende opmærksomhed på de ændringer, der skete i uddannelsessystemet med uddannelsesreform og så videre, så skrev Christian en forretningsplan til Råt & godt på iværksætteruddannelsen.

Med Christian er der ikke langt fra tanke til handling, så han gik på jagt efter lokaler og fandt det rigtige match i den gamle togremise.

– Jeg synes, at de passede perfekt til mig. Jeg fik lavet en ordning, hvor vi istandsatte lokalerne mod at kunne bo gratis de første par måneder, og så startede jeg sådan set op.

Christian startede med en af de unge fra bostedet, men det blev hurtigt til tre, og derefter tog den ene den anden. Han tog hurtigt en beslutning om, at det skulle være et kreativt værksted.

– Der sidder rigtig mange unge mennesker derude, som har interesse og masser af ressourcer indenfor håndarbejde og håndværk, men måske ikke slår til fagligt og kan have nogle sociale udfordringer. Min egen lillebror var ordblind i folkeskolen, men er en vanvittig dygtig tømrer i dag, fordi han fik den rigtige hjælp. Der sidder bare mange derude med masser af ressourcer og kompetencer, men ikke får den rigtige støtte og hjælp til at kunne bruge dem til noget fornuftigt. Derfor startede jeg Råt & godt.

Gode ressourcer

Navnet på værkstedet henviser både til de brugte materialer og på arbejdskraften.

– Når de unge kommer ind som noget råt, så tænkte jeg, at det skulle materialerne også være. Derfor er alt lavet af genbrugsmaterialer, hvor man pudser både mennesket og materialet ned til bunden, finder ud af hvad der er af muligheder, ressourcer og kompetencer i både mennesker og materialer og derefter får det bedste ud af dem. Vi skal have hjulpet dem videre, så de kan finde noget mening med deres liv, så det både giver mening for dem og en fremtidig arbejdsgiver. Så i mit hoved var det logisk, at når det startede ud som noget råt, så skulle det komme ud som noget godt og deraf navnet, Råt & godt, afslutter Christian med et smil.

Nu på fuldtid

Indtil maj i år har Christian haft fuldtidsjob på bostedet ved siden af arbejdet med Råt & godt, men nu er værkstedet blevet hans fuldtidsbeskæftigelse.

Råt & godt er i den unikke situation, at de unge selv henvender sig til dem, for at få en plads. Det er noget Christian værdsætter, fordi det er vigtigt for ham, at de selv har valgt at være der.

Varierende ugeskema

Siden begyndelsen har projektet efterhånden vokset sig stort. I øjeblikket er der ni unge i aktivering og to mere på vej. Råt & godt fungerer som et aktiveringstilbud til unge i kommunen, og det er her at værkstedet tjener sin primære indkomst. Han tager en fast dagspris, i stedet for en uge- eller månedspris. Det er endnu et af de steder hvor de unge bliver mødt i øjenhøjde, og der bliver taget højde for de ressourcer, som de kan tilbyde lige nu:

– Hvis der kommer en, som ikke har været i aktivering i flere år, så er det måske meget for dem, at komme fem dage om ugen. Derfor starter de måske op på to dage om ugen. Jo længere vi kommer hen i forløbet, jo flere dage får de i værkstedet når de bliver mere stabile. Så bliver det selvfølgelig dyrere, men det giver mening at justere dem tid.

Oplevelser i stedet for løn

Derfor har det taget længere tid for at det kunne blive en fuldtidsbeskæftigelse for Christian, men, som han selv siger, så kører møllen nu, fordi der er nok unge, og de er på forskellige steder i deres forløb, hvilket vil sige, at nogle er der i to dage, mens andre er oppe på en fuld uge.

– Vi har to indtægtskilder hernede; Det ene er vores pædagogiske arbejde, og det andet er vores produktion. De penge vi får for det pædagogiske arbejde ryger ind på en konto, der bliver brugt til at dække faste udgifter som løn, husleje, forsikring osv. Den variable indtægt, der kommer fra produktion og projekter, dækker alt det der hedder oplevelser, mad til de unge, gratis fitness til de unge, udvikling af værksted og køb af nye maskiner. Jo mere vi yder, desto flere oplevelser kan vi få sammen. Jeg må ikke give dem løn, men jeg må give dem oplevelser, fortæller han.

Mange af de, der får tilbudt en plads på værkstedet, kan have en tung bagage med. Nogle har haft problemer med misbrug af forskellig art, andre har diagnoser som ADHD, mens nogle bare er endt i det forkerte miljø.

– Fælles for dem alle er, at de har nogle udfordringer. Men det skal ikke være omdrejningspunktet for at mødes. Det skal i stedet være positivt. Alle, der kommer her ved, at de alle kommer, fordi de har en udfordring, men de kommer også, fordi de har en interesse for håndværk og for at komme videre. Det er dét, der er vores positive udgangspunkt. Der er tre krav, hvis man skal starte hernede: man skal have interesse for håndværk, man har en interesse for at ville noget med sit liv, og man må ikke være i et misbrug. Hvis man har udfordringer med et misbrug, så skal man gå i behandling samtidig.

Somme tider er udfordringerne dog for store:

– Der er måske noget misbrug eller noget andet, som der skal styr
 på. De unge skal anse det her som deres arbejde. Når man går på arbejde, så kan man ikke være misbruger. Man kan ikke møde op og være helt væk. Hvis man gør det, så er man ikke klar. Så skal man tage mod behandling, og det er der nogle, der ikke er villige til. Så er de ikke klar og så er det ude af mine hænder, siger Christian.

Men selvom man i første omgang har svært ved at stoppe sit misbrug, så er døren ikke lukket hos Råt & godt.

– Når de er klar, så er de velkomne igen. Det kan måske også være motiverende til at stoppe det, fortæller Christian.

Succeshistorier

Christian nævner stolt en af de unge, der nu er afsluttet hos værkstedet. Han ankom med nogle meget store udfordringer, men mens han sloges med dem, så blev der også vakt en dybere interesse for håndværk. Så han gik fra ikke at have så meget i livet, til at begynde på tømmeruddannelsen i august i år. Råt & godt har et samarbejde med Hustømrerne, hvor den unge mand senere skal til samtale om en læreplads.

Christian lyser helt op, når han fortæller om de unge, og det er tydeligt at mærke hans dedikation. Han bekymrer sig om dem og bliver stolt, når det lykkedes dem at komme videre.

– Det er jo derfor, vi gør det her. Når de lykkedes, så lykkedes jeg. Det giver mening.

En anden af de unge, hvor det går rigtig godt er Frederik, der har været hos Råt & godt siden maj, og nu er oppe på fuld tid. I dag er han i gang med at lave et nyt ben til en gammel høvlbænk, der har fået plads i værkstedet. Han er glad for at være der og nyder at kunne lave snedkeropgaver. Han ville ønske, at flere fik repareret deres gamle ting, i stedet for bare at smide væk:

– Der er ikke mange, der kommer ned og får drejet et bordben til det gamle spisebord; i stedet smider de det bare ud. men måske ved de heller ikke, hvor man skal gå hen, siger Frederik.

Der er nok ikke mange af den slags værksteder tilbage, men det kan de klare hos Råt & godt. Hvis man skal nå at nyde godt af Frederiks talent, så er det sidste chance i marts til foråret. Der vil han nemlig gerne starte på tømreruddannelsen.

Store planer

man får hurtigt indtrykket af Christian som en, hvor idéerne næsten bobler over, fordi der er så mange. Et af de nyeste projekter, som de har givet sig i kast med, er en kreativ iværksætterby, der skal hedde Urban City. Den kommer til at bestå af 12-15 campingvogne i en til- stødende hal. Her skal vognene stilles op som på en campingplads, der bliver bygget tagterasse og mulighed for at leje et mødelokale, hvor der er lagt græs på gulvet, så man har mulighed for at holde møde med græs i mellem tæerne.

De virksomheder, der får lov at flytte indenfor skal alle være kreative eller sociale iværksættere, og 50% af dem skal tage socialt ansvar.

Råt & godt har for alvor fået vind i sejlene. For nylig blev det offentliggjort, at Det Obelske Familiefond havde tildelt dem over en million kroner, så de har mulighed for at hjælpe endnu flere i fremtiden. Det kan man næsten ikke fortænke dem i, for det lille værksted på Hjulmagervej er virkelig noget helt specielt.

Christian Helwig

Født 26 februar 1987
Bor I kolonihaveforening i Vestbyen
Civilstand Kæreste, der snart er færdiguddannet folkeskolelærer
Børn Oliver på 4 måneder
Hobby Loppemarkeder
Motto ’Det skal gi’ mening’

Fakta

  •  Råt & Godt blev startet af Christian Helweg i 2015.
  •  Værkstedet ligger for enden af Hjulmagervej i Aalborg, hvor ni unge, to flexjobbere, to deltidsansatte og en fuldtidsansat har deres daglige gang.
  •  Udover deres fine butik, så laver de også opgaver og projekter til private, virksomheder og institutioner på bestilling. Blandt andet har de stået for møbler til en hel afdeling hos AKKC.
  •  Hver onsdag fra 17-21 holder værkstedet åbent.