Lørdag den 26. marts var dagen, hvor Kathrine og Emil sagde ja til hinanden. APPETIZE har fulgt parret i en længere periode, og nu er vi nået til enden af rejsen. Vi har fulgt parret siden de blev udvalgt blandt mange, vi har været med i forberedelsesfasen, hørt om planlægningen, og om Deres drømme og ønsker
Det er fredag formiddag, og jeg er på vej ud for at mødes med Kathrine og Emil. Det bliver spændende at mødes med parret, som nu er hr og fru. Hvordan er det mon for dem at være på den anden side af brylluppet? – og hvordan gik dagen? Det er nogle af de ting, jeg glæder mig rigtig meget til at snakke med parret omkring.
Kathrine og Emil er lige så smilende som de altid er, og vi får os sat i sofaerne på Baresso, så jeg kan begynde, at få svar på nogle af alle mine spørgsmål. For hvordan er det mon for dem at være gift?
– Det er ikke fordi, det er sådan vildt anderledes, siger Kathrine.
– Vi er jo stadig bare Emil og Kathrine, men vi hænger sammen på en lidt anden måde nu, og Emil fortsætter:
– Man skal lige vænne sig til det med, at man nu går med ring, det er lidt specielt og Kathrine tilføjer:
– Man kan slet ikke lade være med at sidde og dreje rundt på den. Der er ikke nogen af os, der har været vant til at gå med ring, så det var lidt mærkeligt i starten. Parret viser mig deres ringe, og de glimter jo så fint på hver deres finger.
Da jeg mødes med parret, er det efterhånden 14 dage siden at de gav hinandens deres ja i Sankt Markus Kirken, men en bryllupsrejse har der ikke været tid til.
– Jeg var på arbejde igen om mandagen, forklarer Emil, så det har der ikke været mulighed for. Parret er dog også begge enige om, at sønnen Mathias er lidt for lille til at blive passet en hel uge endnu.
– Mathias fylder først 1 år her i maj, og jeg har ikke lyst til at skulle være væk fra ham en hel uge endnu, siger Kathrine.
I bryllupsgave fik parret dog et par weekendture, så det regner de da med at skulle afsted på et senere tidspunkt.
Ingen stress på
Igennem hele forløbet har Kathrine og Emil taget det hele meget stille og roligt, og virket afslappede, hvilket har været så dejligt at opleve. Men har de nu virkelig ikke været bare en lille smule stresset op til?, hvortil Kathrine svarer.
– Jeg synes, at mandag-tirsdag- onsdag inden brylluppet var lidt stressende, butikkerne havde jo lukket torsdag-fredag, da der var påske, så alt skulle klares først på ugen. Mathias‘ dagpleje havde lukket de dage, så jeg var nødt til at have ham hjemme, og der var bare rigtig mange ting, der skulle hentes hos forskellige sponsorer og mange andre løse ender. Der kunne jeg godt lige have brugt, at Emil var hjemme, men han kom først hjem onsdag aften.
Jeg er selvfølgelig lidt nysgerrig på, om der slet ikke har været lidt ekstra nerver på op til? Hvad med dagen før, den må da have været lidt nervepirrende? Parret smiler til hinanden og ryster på hovedet.
– Nej, egentlig ikke, siger Emil og Kathrine fortsætter:
– Fredag var vi oppe og hjælpe til med at dække borde og pynte op i festlokalet, og det var faktisk vildt hyggeligt. Vi har jo slet ikke været inde over borddækningen og pyntet, så det var rigtig spæn- dende at komme op og se det.
Kathrines veninde som underviser på produktionsskolen i Kunst & Håndværk, har sammen med hendes elever stået for oppyntningen.
– Hun kender os så godt, så jeg har slet ikke været i tvivl om at hun ville lave noget der lige var os. Emil havde på et tidspunkt sagt, at han godt kunne tænke sig grønne farver og forårsstemning, og det havde hun selvfølgelig lyttet efter. Men det hele var bare så flot og gennemført, siger Kathrine.
Bryllupsdagen
Parret havde valgt at sove sammen natten før brylluppet, med sønnen Mathias i tankerne. De ønskede, at der var mest mulig ro for hans skyld, nu hvor han skulle passes det meste af lørdagen.
– Jeg synes egentlig vi slappede fint af fredag aften. Vi så X-Factor, og hyggede bare derhjemme. Men så kunne jeg godt mærke, at dengang jeg kom i seng, kunne jeg slet ikke falde i søvn. Jeg lå bare og spekulerede, siger en smilende Kathrine.
Lørdag morgen kørte Emil og Mathias afsted og afleverede Kathrine til at få lagt makeup, og derefter kørte de videre til en af Emils venner.
– Det var jo helt fantastisk sådan en hel dag, hvor man bare var prinsesse, og folk nærmest bare stod i kø for at pynte og gøre en fin, siger Kathrine.
Kathrines mor og hendes veninde Annie, var hos hende om formiddagen og hjalp hende med at komme i kjolen, hvorefter Kathrines far kom og hentede hende og kørte hende til kirken.
– Jeg var så forberedt på det hele, fortæller Kathrine – undtagen på hvordan det ville føles, da dørene i kirken blev åbnet.
– Jeg fik det største sug i maven, og blev lige pludselig meget nervøs. Min far og jeg havde ellers lige taget en dyb vejrtrækning og blevet enige om, at det tager vi stille og roligt det her, men det var godt nok en vild oplevelse, da dørene blev åbnet. Der blev vi vist begge to ret nervøse. På vej op af kirkegulvet prøvede jeg sådan lige at samle mig, men så fik man hele tiden øjenkontakt med nogen, og så prøvede jeg at fokusere på Emil, hvilket bare gjorde mig endnu mere følelsesladet, griner Kathrine imens hun kigger forelsket på sin mand.
Talen…
Sidste gang jeg talte med Emil, var han jo noget nervøs for den tale han skulle holde for Kathrine. Så jeg er selvfølgelig spændt på, hvordan det mon gik – og om han overhovedet fik den holdt, og Emil fortæller:
– Jeg synes, at det sidste stykke tid, nok den sidste uge før brylluppet, fik jeg total kriller i maven bare jeg kom til at tænke på den. Men det er også fordi jeg ved, at jeg er ikke sådan en person, der kan skrive talen fuldstændig ned og så øve mig på den. Jeg vidste, at det ville blive sådan noget med stikord, og så ville resten der imellem være rimelig åbent. Men jeg fik det gjort, og sagt det jeg rigtig gerne ville. Jeg tror kun, at klappen gik ned en enkelt gang.
Jeg kigger på Kathrine og hun fortæller:
– Emils tale var super god. Jeg havde slet ikke regnet med, at den ville være på den måde. Generelt er han ikke så god til at snakke om følelser. Jeg er slet ikke i tvivl om, at han holder af mig, men det er bare ikke noget han plejer at sige, så jeg var meget spændt, når han skulle holde tale foran så mange mennesker.
Men hvad med Kathrine, valgte hun mon også at holde tale for Emil?
– Ja, det gjorde jeg, fortæller Kathrine, men jeg er nok helt modsat Emil. Jeg havde nedskrevet præcis, hvad jeg gerne ville sige, og øvet mig på det efterfølgende. Jeg var meget følelsesladet den dag, så der skulle ikke så meget til. Men under min tale kan jeg så se, at Emil sidder med tårer i øjnene, og så var jeg lige ved at knække sammen. Så det gik rimelig stærkt med at få sagt det sidste.
En fantastisk fest
Udover parrets taler til hinanden var festen fyldt med en masse indslag fra parrets familie og venner.
– Vores toastmaster klarede det bare så flot. Hun havde virkelig fået det planlagt godt, og omkring klokken 23.30 var vi færdige med brudevalsen, fortæller Emil.
Toastmasteren til festen var Kathrines veninde Alice. Hun var for parret det oplagte valg, da hun har været med nærmest fra det første minut. Alice var der nemlig, da parret mødte hinanden for første gang på Nibe Festival.
– Efter brudevalsen kom der drinks på bordene, og så blev det tid til den afslappede og sjove fest som vi hele tiden havde ønsket os, fortæller parret.
– Klokken fem om morgenen kom Emil over til mig, og så blev vi enige om, det nok var på tide at tage hjem, fortæller parret grinende. Bryllupsnatten skulle tilbringes på Scheelsminde Hotel, og dagen efter stod den på oprydning i festlokalet.
Efter oprydningen tog Emils forældre og mormor med hjem til parret, og så var det på tide at få gransket gaverne ordentligt. Gaverne var dog blevet åbnet dagen før, men nu var der rigtig tid til at gå dem igennem, og nyde alle de fine ting de havde fået.
Mathias kom hjem, og der var hygge på højt plan ovenpå en fantastisk vellykket bryllupsfest. Mandag var Emil afsted på arbejde igen og Kathrine havde inviteret mødregruppen på mini bryllup, rimelig overskudsagtigt kan jeg ikke lade være med at udbryde, og Kathrine griner:
– Jamen, jeg vidste bare, at vi ville have så mange madrester, og så syntes jeg også bare, det var hyggeligt, at der skulle ske lidt for Mathias ovenpå alt det her.
At være en del af APPETIZE
Interviewet er ved at være slut, og det er jo lidt specielt, for nu skal APPETIZE teamet ikke længere følge Emil og Kathrine. Det har været en fornøjelse at følge parret, og være en del af deres bryllupsforberedelser. Men hvordan mon det egentlig har været for parret at være en del af et magasin og blive fulgt rundt af en fotograf.
– Det har været vildt sjovt, siger Emil. I starten skulle man lige vænne sig lidt til det med at få taget billeder på den måde, men Henrik (fotografen) er så flink, og han var helt frisk på, hvis man selv foreslog noget, der måske kunne give et sjovt billede.
– Ja, du er faktisk blevet helt glad for at få taget billeder, griner Kathrine.
– For mig har det virkelig været grænseoverskridende, siger hun. Så snart der er et kamera, så stivner jeg. Så det har været lidt af en proces, det med at skulle lære at slappe af med et kamera omkring sig.
– Vi er jo simpelthen så heldige!, er parret begge enige om.
– Det har jo været en kæmpe oplevelse, forklarer Emil, og Kathrine fortsætter:
– Ikke mindst har vi fået alle de her fantastiske sponsorater til vores bryllup, og på den måde har vi virkelig kunne få vores drømmebryllup. Efter vi kom ud af kirken, holder den fedeste røde cabriolet og venter på os, sponsoreret af N.O Jensen. Den var virkelig cool, og så måtte jeg endda selv køre den, siger Emil med et glimt i øjet.
– Ja, og så var der jo kagen fra Haals Bageri, tilføjer Kathrine. Både vi og vores familie og venner har sagt, at det er den bedste bryllupskage de nogensinde har smagt. Den var dejlig frisk, og blev heller ikke dårligere sammen med boblerne fra Quist Wine. Normalt er jeg ikke så meget til den slags, men den var virkelig lækker, og blev serveret på bedste manerer. Emil tilføjer:
– Det var nu også ret fedt med vores tryllekunstner René Jensen. Det gav virkelig hele festen noget karakter, og noget helt specielt. Jeg fatter bare ikke hvordan han gør det? Han har virkelig talent.
– Derudover har vi jo en dokumentation som ingen andre. Vi har artikler og så mange billeder fra hele processen. Det er jo fantastisk at have, og kunne se tilbage på. Jeg blev meget glad, da jeg læste den første artikel, fortæller Kathrine.
– At læse om Emil og jeg som par, var meget specielt, men man blev bare så glad og stolt. Og man kan da ikke lade være med at tænke; Ja, vi er da et godt par, og vi er da bare de helt rigtige for hinanden, slutter Kathrine.
APPETIZE ønsker brudeparret stort tillykke, og en stor tak fordi I åbnede jeres hjerter for os. Held og lykke med jeres nye kapitel ❤
