Jeg sad en aften og så et madprogram med Anthony Bourdain i Okinawa. Og jeg blev lidt varm om hjertet over den fælles-japanske følelse, jeg mærkede så intenst. Som barn og ung tænkte jeg ikke over min egen danskhed. Jeg ved slet ikke om ordet eksisterede dengang, eller om det blot er et ord, vi har opfundet, så vi enten kan sole os i det eller pege fingre med og af det
Jeg kastede bolden op i luften på min facebookvæg og spurgte ”Hvad betyder danskhed for dig?” Og det vrimlede ind med input, kommentarer og refleksioner fra alle sider, etniciteter, hjørner og kroge fra min venneliste. Tusinde tak! Og måske er danskhed lige præcis dét at ville definere hvad danskhed er! I hvert fald er det nok ganske typisk dansk at føle, vi er noget helt særligt, og derfor også værd at huske på, at i Danmark er vi 5,8 mio. borgere med oceaner af dialekter, og alene i Tokyo bor der 37 mio. mennesker… når bølgerne går lidt højt herhjemme.
Men vinteren står for døren fyldt med levende lys. Havemøbler og ure er sat et skridt tilbage, de sidste jomfruhummere er pillede og Karl Johan og kantarellerne er indtaget, ristet i smør med lidt fløde, på det hjemmelavede grove brød. Vi nyder en stille kold håndbajer i Kolonihaven, og tænker at det s’gu nok alligevel ikke er så ringe endda det hele, imens Dannebrog bliver pænt foldet sammen og med nænsom kærlighed lagt ind på hylden, indtil vi ses igen næste forår. Og i bund og grund, når det er blevet fyraften inde på Christiansborg og vi lukker munden på dagens facebook, så er vi, på tværs af landets mangfoldighed og tusinde farver, slet ikke så uenige om vores fælles værdier. Vores frikadeller er fantastiske, og det er de svenske IKEAköttbullar også, men vi er helt sikkert mere dus med himlens fugle end vores broderland er. Vi har hygge, kram, fredagsslik og fredagsbajer, vi er jordnære og lige til og ingen skal tro de er noget særligt, til gengæld er vi bare lidt bedre end alle de andre, og særligt når vi bevæger os ud i verden og jonglerer på engelsk.
Vi er også Kongehus og bondemad, grønlangkål og kogt torsk med sennepssovs og verdens lækreste smørrebrød. Vi er Giro 413, Georg Jensen-stjernen på juletræet, næstekærlighed, rummelighed, nytænkning og stolthed, tolerance og taknemmelighed. Vi kan ånde frit, og favne alle vores fire årstider og den lysegrønne bøgeskov med duften af den anemonefyldte skovbund bringer glæde på tværs af alt og alle.
Carl Nielsen og H.C. Andersen er vi. Og Grundtvig og Højskolen er vi. Vi er også Herman Bang, Benny Andersen og Henrik Pontoppidan, Rifbjerg, Bjarne Reuter og Søren Kierkegaard. Sortbrogede malkekøer, Sort Sol og de gule fuldfede duftende rapsmarker, Morten Korch, PH og Liva Weel danser i vores fælles sjæl sammen med Shubberne, når vi lattermilde klinker en kølig frokostsnaps under lindetræet. Og vi elsker at forlyste os i borgerskabets pæne Tivoli, på skovtur og ude på verdens ældste forlystelsessted, BAKKEN, med 435 år på dens skovfyldte bag.
Når Garden spiller op til dans ned forbi Kongens Have, samtidig med de gamle hippier og de nye rebeller fusionsjammer på Christiania få kilometer fra hinanden, så mærker vi pulsen i vores lilleputland på ny. Og ved de stormfulde vesterhavsbølger og det blide vand ved Hals, det whiskyfyldte Øresund og de barske Bornholmske klipper lovpriser vi sammen vores yndige land ved Midsommertid hvert eneste år. Midt ude i Nordatlanten sidder en færing og kigger ned på os og priser vores tilgang til os selv. Penge, hygge, mig, dig og jer i nævnte rækkefølge, og vores samfundsorientering handler vist også mest om mig, kulturelle er vi bestemt, så længe vi ikke skal meget længere ned end rundt om det nærmeste gadehjørne, men de føler sig trygge ved os, de færinge, de ved nemlig altid hvor de har os, imens Himmelbjerget og Møns Klint knejser stolte som Gorm den Gamle på Kronborg og Vikingerne gjorde, når de battlede vores heroiske Nordiske Guder. For vi er også vikinger og vold og dem der går i krig i verden.
Vores udlængsel er favnende som Troels Kløvedal og Knud Rasmussen, men vi ender gerne nede i vores små Hobbithuler på Lærkevej alligevel, men pyt med det, vi har Olsen Banden og Matador og behøver ikke meget mere.
Emma Gad og John Mogensen, Fyr & Bi, vores store jazzmusikere og vores stilrene design.
Vi elsker den bredbladede persille og den dugfriske dild, og ingefær, chili og hvidløg er lige så pæredansk i dag som pæren selv. PÅ den anden side, med en snert af kynisme, vil nogen mene at da ordet danskhed blev opfundet, forsvandt danskheden, og i historien om den Grimme Ælling har heltene skiftet fortegn. Kanøflerne har guldkronede dage, men de fleste af os vil gerne have vores eventyr tilbage. Vi vil have Natashas Danmark tilbage og det er vi alle enige om. Med den stegte flæsk og de nye nysgerrige falafler, de håndflettede julehjerter og det åbent hjertelige frisind er Venligboerne og Næstehjælperne nye ord i ordbogen der betegner den side af os selv, som vi holder af, sammen med de frie goder som vores velfærdssystem stadig bygger på med sundhedsvæsnet og uddannelsessystemet som grundpiller.
Pariserbøf og Stjerneskud og Dyrlægens Natmad. Citronfromage og stikkelsbærgrød og vild med sild. Den lille bitte Bellis og det usynlige firkløver i græsset, Andelstanken, pandekager med is, omsorg og rettidig omhu. Det er alt sammen dansk. Lige så dansk som kartoflen var eksotisk i 1747, og min falafel er i dag serveret på en smuk megamusel tallerken. Da Kim Larsen døde, så vi hvem Danmark er, og ved juletid fejrer vi alle jul, og vi elsker påsken, også alle os der ikke er troende, dét er vist ganske dansk. Men i bund og grund er vi jo alle ens. Verden rundt, Med helt basale ønsker om tryghed, tag over hovedet, et godt helbred og en god kontakt til familie og venner.
De lyse nætter er for længst forbi og mørket har lagt sig over kolonihaven. Vi lukker og slukker. Lever og lader leve. Og på vej hjem ad grusstien nynner vi stille Kim Larsens ”Hvis din far gi’r dig lov, ta’r du så med mig i skoven, og din mor si’r jaja, så bli’r der fuglesang fra oven, smut du bare ind og spø’r, de vil ikke sige nej nej, for de stoler på dig, men de kender s’gu ikke mig… for det er mig der har drømmene med til dig … jaaaa. ”
Kærlig hilsen Josefine
