Dansk e-handel fortsat i vækst

Danskernes brug af e-handel er steget støt i løbet af de sidste fem år, og denne vækst ser ikke ud til at stoppe foreløbigt. I 2017 købte danskerne nemlig for 115 milliarder kroner på nettet, hvilket svarer til hele 176 millioner internethandler.

Men hvilke internetbutikker er mest populære, og hvad er det, danskerne køber på nettet? Læs med her og få svaret.

Især rejser er attraktive at købe via nettet

Hele 24 % af omsætningen af e-handler gik i 2017 til rejser, som derved befinder sig på en klar 1. plads over ting, danskerne køber mest på nettet. Dette kommer sandsynligvis ikke som nogen overraskelse, da der ikke findes lige så mange fysiske butikker, hvor man kan købe rejser, som der eksempelvis gør med tøjbutikker. Faktisk købte danskerne rejser for 2,3 milliarder kroner i 2017.

På 2. pladsen befinder kategorien ”tøj, sko og smykker” sig, som i 2017 havde en omsætning på 16,9 milliarder kroner. Det er altså tydeligt, at danskerne nyder at shoppe løs på de mange internetbutikker.

Dog befinder ting som elektronik, togbilletter, hotelophold og bøger sig også på listen over de ting, vi oftest handler på nettet. Langsomt bliver det også mere og mere populært at handle madvarer og autoudstyr via internettet, hvor især måltidskasser og bildele ryger i danskernes online kurve. Er du på udkig efter eksempelvis motorolie eller nye sommerdæk, kan du nemt og hurtigt bestille dem online på bildele-online.dk.

Danske webshops kan ikke hamle op med udenlandske

Selvom mange af danskernes køb sker på danske webshops, så stiger andelen af danske ordrer også på udenlandske internetsider, og dette sker hurtigere, end hvad de danske webshops kan følge med til. Blandt de mest populære udenlandske netbutikker findes amerikanske Amazon, kinesiske Wish og tyske Zooplus.

Der er en tendens til, at de danske e-handlere vægter lave priser højere end god kvalitet, hvilket er ærgerligt for de danske webshops, som ikke kan hamle op med de udenlandskes priser på både produkter og fragt. Hele 33 % af omsætningen for e-handel går til udenlandske webshops, hvilket selvfølgelig ikke er godt for de danske webbutikker.

Smartphones gør det lettere for forbrugerne

Undersøgelser viser, at de fleste kunder søger på det, de vil købe på internettet, inden de foretager et køb. I 42 % af tilfældene bliver disse søgninger foretaget via smartphones. Med en smartphone ved hånden bliver det nemt for forbrugerne at researche på forskellige produkter og faktisk foretages mange køb også via mobile enheder.

Især børnefamilier er glade for at foretage køb via enten smartphones eller tablets, og de foretager 47 % af deres køb derigennem. Det er især tøj, sko og smykker samt dagligvarer, sports- og fritidsudstyr, som er populært at købe hjem via mobile enheder.

Hvorfor handle over nettet?

At handle på internettet er både nemt, hurtigt og overskueligt. Du kan finde et stort udvalg på samme hjemmeside, og du slipper derfor for at skulle rende rundt i samtlige fysiske butikker. Derudover kan du foretage et køb, lige præcis når det passer dig. Så hvad end du får lyst til at shoppe klokken 06.00 om morgenen eller sent om aftenen, så er der ingen begrænsninger i form af specielle åbningstider, du skal indrette dig efter. På internettet er der altid åbent!

Derudover er det nemt for dig at sammenligne både produkter og priser samt at finde diverse anmeldelser af produkterne. Der er altså rig mulighed for at researche, inden du foretager dig et køb.

Der følger altså utrolig mange fordele med ved at handle via internettet, så der er altså ikke noget at sige til, at e-handel fortsat er i vækst.