Brug af musik i sportens verden

Tekst Anette Vedfald | Foto Anette Vedfald

For godt og vel et par uger siden sluttede de vinterlige Olympiske Lege i Pyeongchang, Sydkorea. Og til trods for, at det for Europas vedkommende forgik om natten, så fulgte jeg så godt med som muligt. Jeg elsker nemlig at følge OL, og se diverse toppræstationer i verdensklasse. Jeg bliver vældig fascineret af, hvad man kan træne sin krop til at udrette – uden doping vel at mærke!

Men vidste du, at man bruger musik i mange andre sportsgrene end bare dans? Ja, faktisk bruger man det i rigtig mange sportslige henseender, og man tænker nok ikke lige så meget over det, hvis man ikke ved det. Man bruger f.eks. fanfarer eller synger sit lands nationalhymne (i Danmark er det ’Der Er Et Yndigt Land’ af Adam Oehlenschläger), hvis man konkurrerer imod andre nationer. Men også ved præmieoverrækkelser, timeouts, halvlege og indløb bruges der enten dét eller almindelig popmusik.

Musik bruges faktisk også helt direkte i sportsgrene som f.eks. synkronsvømning, rytmisk gymnastik, cheerleading og kunstskøjteløb. I dette blogindlæg vil jeg dog fokusere lidt mere på min egen erfaring og brug af musik i forbindelse med sport, nemlig kunstskøjteløb.

Mit allerførste program i min allerførste konkurrence forgik til Stevie Wonders ’I Just Called To Say I Love You’. Det var ikke et nummer, som jeg selv havde valgt, og den dag i dag forbinder jeg det stadig med en lyserød skøjtekjole på en spejlglat is. Min træner, Janina, syntes sikkert at det passede godt til sådanne små poder på begynderniveau, og egentlig forstod jeg heller ikke så meget af det hele dengang. Men jeg fandt dog senere ud af, hvordan det ikke kun handlede om at være teknisk dygtig i sine spring og piruetter, men også ligeså meget i sit kunstneriske udtryk. En ting, der også gør sig gældende i de andre førnævnte sportsgrene. Men jeg kunne altså bruge musikken til noget dybere rent udtryksmæssigt, og den score blev til min force igennem min ti år lange skøjtekarriere. Jeg begyndte også selv at få indflydelse på, hvad musik jeg ville løbe til, og vandt bl.a. min første guldmedalje til en medley af Abbas ’Money, Money, Money’ og Richard Claydermans ’Ballade Pour Adeline’. Dengang måtte der ikke indgå vokalsang i programmerne, og alt musik skulle derfor være indspillet instrumentalt – hvilket den version jeg brugte af ’Money, Money, Money’ også var. Det var et program som min canadiske træner, Charlene, konstruerede og som den efterfølgende ukrainske træner, Igor, senere forfinede.

I folkeskolen begyndte jeg for alvor at læse skønlitterære bøger på egen hånd, og det var også her at jeg greb fat i ’Wuthering Heights’ af Emily Brontë. Grunden var, at jeg havde hørt og forelsket mig i musiknummeret af samme navn, som var sunget og skrevet af Kate Bush. Hun var en yderst udtryksfuld kunstner, som både havde en unik vokal og var lidt af en kamæleon rent genremæssigt. Dét inspirerede mig meget i mit kunstskøjteløb, og jeg endte også med at løbe til hendes nummer ’Wuthering Heights’ i en showopvisning. Hver jul havde vi desuden juleopvisninger, hvor programmet måtte være mere freestyle og med vokal, og her løb jeg bl.a. til ’Last Christmas’ med Wham! og ’Merry Christmas Everyone’ med Shakin Stevens. Det var sjovt, og jeg fik selvfølgelig også sneget et freestyle program med a-has ’Stay On These Roads’ ind i en sæsonafslutning engang. Jeg husker svagt, at jeg dengang både løb med bar mave og hovedbandana – men jeg har også altid været lidt forud for min tid. (Det var endda før Nik & Jay og J-Lo kom frem.) Tag nu bare f.eks. de der skovmandsskjorter – dem lånte jeg min fars aflagte af, som jeg så gik i skole i 10 år før de kom på mode igen.

Min skøjtekarrieres afslutning forgik i Aarhus Isarena med mit frie program til nummeret ’Leaving Port’ fra soundtracket til Titanic. Alle havde kørt Titanic-tema siden 1998 med Celine Dions ’My Heart Will Go On’, og jeg valgte derfor at mit program skulle skille sig ud med dette mere up-tempo nummer. Jeg havde haft mange kjoler i tidens løb, og nogle havde min egen mor sågar siddet sammen med hendes kusine og syet i dennes køkken. Andre fik vi syet ved skræddere, og det gjorde vi også med den sidste, som var efter mit eget design. Den blev min sidste svanesang på is, og jeg vil slutte dette indlæg af med et klip af verdens bedste kunstskøjteløber, Evgeni Plushenko, der her ses i det nok mest berømte freestyle-showopvisningsprogram efter en konkurrence.