Boligejer: Vælg dit lån med omhu

Efter næsten 10 år med rekordlave renter er der nu en forandring i sigte; renterne er på vej op igen. Eller det er der i hvert fald enkelte eksperter, som mener. Andre eksperter er af den tro, at renterne ikke stiger før tidligst næste år. Selvom det kan være forvirrende at følge med i rentens veje, kan det betale sig at holde øje med den, idet dens niveau kan få stor indflydelse på mange af os. En stigende rente betyder nemlig, at det bliver dyrere at låne penge. I kølvandet på de omtalte ændringer – som helt uundgåeligt kommer på det ene eller det andet tidspunkt – kommer her en kort guide til, hvad du som forbruger konkret kan gøre, samt hvad du skal være opmærksom på, hvis du skal optage større eller mindre lån i den nærmeste fremtid.

Flexlån eller fastforrentet lån?

Især ved store lån, som eksempelvis boliglån, er det meget vigtigt at gøre sig nogle tanker om, hvilken type lån som passer bedst til én. Inden du optager et boliglån, skal du overveje, om du vil have enten flexlån eller fastforrentet lån – og der er fordele og ulemper ved begge. Med et fastforrentet lån får du en fast månedlig ydelse og en fast rente gennem hele låneforløbet. Fordelen herved er, at man kan regne med sine udgifter, idet man ved præcist, hvad man skal betale hver måned. Ulempen er, ar renten ofte er højere end på et flexlån. Ved flexlånet varierer renten fra år til år – i nogle perioder kan du være heldig med en lav rente og ved, at dine ydelser er markant lavere end ved et fastforrentet lån. Omvendt kan renten som bekendt også stige og efterlade dig med højere ydelser. Hvis du ender med at vælge flexlån, anbefales det, at du er meget opmærksom på ikke at bruge alle de penge, du eventuelt sparer, men i stedet at du har en art pengereserve til tider, hvor renten er høj. 

Lånesammenlignere på nettet

Ved mindre lån er der mange, som bruger internettet til at ansøge om lån, og nu hvor rentesituationen er under debat, skal man – også her – være ekstra opmærksom på en række forhold. Eksempelvis skal man her i selve forandringstiderne have meget fokus på ikke at vælge det første og det bedste lån, man støder på online. Det kan derimod i høj grad anbefales at gøre brug af nogle af de mange lånesammenlignere, der findes på nettet. Eksempelvis på lån.dk er det nemt og overskueligt at få et overblik over forskellige lånetyper samt renter og andre forhold, som skiller lånene fra hinanden. Bruger du lidt tid på at sammenligne de forskellige udbyderes lånetilbud, er chancen for, at du får ansøgt om det helt rigtige lån, større, end hvis du blot vælger det første, du falder over.

Det rigtige lån for dig

Uanset om det er et større eller mindre lån, du står over for at ansøge om, er der nogle valg, du skal tage, og nogle forhold, du skal være opmærksom på. Bruger du nettet som vejen til dit lån, er du i høj grad på egen hånd i forhold til at ende med det helt rigtige lån, og her er det en god idé at bruge sammenlignere på nettet. Med større lån kommer større overvejelser, og her skal du især have renten for øje, og du skal vide med dig selv, hvordan du helst vil omgås den i dit lån.