Anmeldelse: Mozarts ’Requiem’ med Det Ny Kammerkor, Coro Misto og Aalborg Symfoniorkester

Tekst Anette Vedfald | foto presse

Påskekoncerten ’Requiem’ af Mozart med Det Ny Kammerkor, Coro Misto og Aalborg Symfoniorkester, spillede onsdag aften for næsten fuldt hus i koncertsalen i Musikkens Hus.

Koncertsalen er Musikkens Hus’ hjerte med plads til 1.298 gæster (inkl. korpladser). Den er akustisk optimeret og velegnet til klassiske koncerter, hvilket bestemt var at høre og opleve under denne koncert i anledning af påsken.

Påskekoncertens første del var Joseph Haydn’s symfoni nr. 44, som også kaldes for ’Sørgesymfonien’. Men den fik mig nu ikke til at føle mig særlig sørgelig. Måske tværtimod.

Koncerten blev dirigeret af den tyske dirigent, Gottfried von der Goltz, og allerede fra at den første tone slog an var det en fryd i øregangene at lytte til. Symfonien, der hovedsageligt bestod af violinspil, var virkelig smuk og indbød til refleksion. Jeg kunne rigtig godt lide de to første numre, ’Allegro Con Brio’ og ’Menuetto. Allegretto’, men synes dog at finalen ’Presto’ var det bedste af koncertens første halvdel. Jeg følte mig derved godt forvent til anden halvdel.

Til koncertens anden del af arrangementet kom Det Ny Kammerkor, Coro Misto, ind sammen med solisterne; Susanna Andersson (sopran), Andrea Pellegrini (mezzosopran), Rasmus Jupin (tenor) og Steffen Bruun (bas). Det løftede koncerten til et helt nyt niveau, da koret gav mig gåsehud på den gode måde, og solisterne virkede forblændende i deres registers udfoldelse. De var virkelig dygtige og passede super godt sammen i deres harmonier, hvilket altid er skønt at opleve!

Jeg er ikke nogen teknisk ekspert på området, men hele koncerten lød dog til at forløbe ganske fejlfrit, og jeg vil benytte lejligheden til at pointere,at det er helt tydeligt, hvor godt Musikkens Hus egner sig til et symfoniorkester m.m. i forhold til den gamle (nu nedrevne) symfonisal i Kjellerupsgade. Det hele gav bare mening, lød meget rent, og skabte en stemning af fredfyldthed og genfødsel. Koret havde en ret bærende del, men sang noget så fortræffeligt, at det var som et glidende tog på skinner. Af personlige favoritter lå jeg især mærke til numre som ’Introius – Requiem’, ’Offertorium’, ’Hostias’ og ’Angus Dei’.

Kort fortalt

Jeg syntes så bestemt, at denne koncert var en dejlig oplevelse og en god måde at indlede påsken på. Dirigenten var dygtig, og alle på scenen indlevede sig i koncerten, så det var en fryd både at lytte til og se på. Det var smukt. Jeg er meget tæt på at give koncerten 6 stjerner, men bliver dog ved de 5 stjerner, da jeg ikke kendte så mange af numrene og derfor lige mangler det sidste ’trumf’ i min helhedsoplevelse. Men jeg kan i al fald varmt anbefale at høre både orkester, kor, solister samt dirigent udføre deres værk en anden gang.