Umiddelbart efter Valentines Dag var der passende premiere på Don Juan på Aalborg Teater. Både Don Juan og Valentines Dag er på mange måder en hyldest til forførelsen frem for en hyldest til kærligheden, som mange andre store værker i kunstens historie
Patrick Baurichter spiller rollen som forføreren, der sætter hundredevis af pigehjerter i brand, og efterlader sig ligeså mange katestrofer i sit kølvand. Niels Anders Manley spiller vennen og tjeneren Sganarelle, der må klinke skårene både hos blødende hjerter og krigeriske brødre, når Don Juan er fløjet fra elskovsreden.
Vi møder Don Juan, da han endnu engang har forladt en ungmø, nemlig Donna Elvira, som han giftede sig med, efter at have kidnappet hende fra klosteret. Det er hendes to brødre selvsagt ikke så tilfredse med, så de er fulgt efter Don Juan i et forsøg på et give familien oprejsning, enten ved Don Juans død eller ved, at han tager ansvaret som ægtemand på sig. Der er to mulige skæbner, som er en side af samme sag for serieforføreren, så han undslår sig med alt vold og magt. Alt dette må Sganarelle tage sig af, for livets skyggesider er ikke noget Don Juan beskæftiger sig med. Men gad vide om konsekvenserne ikke indhenter ham en dag?
Skuespillerne er på dobbelt arbejde, for de er også aftenens band og spiller musikken live på scenen. Det gør de ganske glimrende og der gemmer sig flere gode musikere i flokken. Når musikken spiller og skuespillerne flirter med publikum, så er Don Juan både charmerende og underholdende. Det er en kæmpe fest og man kan næsten ikke undgå at lade sig rive med. Niels Anders Manley, i rollen som den opgivende Sganarelle, kommenterer flere gange på løjerne på scenen med et opgivende blik ud mod salen, og han har denne aften publikum i sin hule hånd.
Lige så godt som Don Juan fungerer i de festlige perioder, så lever det desværre ikke op til det det i de alvorlige scener. Da bandmedlemmerne også får taletid, så er det svært at skelne imellem dem og de andre roller de spiller. Det gælder specielt Kasper Dalsgaard, der både spiller utilfreds trommeslager og Donna Elviras forurettede bror. Det gør han udemærket, men det virker ikke så godt, at man sidder og undrer sig over om han nu taler som den ene eller den anden. Det samme gælder Amanda Radeljak, der umiddelbart efter hun har været på scenen som Donna Elvira, giver den som sensuel sangerinde i en ellers festlig introduktion af bandet.
Kort sagt: Don Juan brillierer i øjeblikke, men snubler desværre på målstregen. Niels Anders Manley er dog fantastisk som Sgranarelle, hvor han har et glimrende parløb med publikum. Hans præstation alene er billetprisen værd, og stykket er allerbedst i samspillet mellem ham og Patrick Bauritcher som Don Juan.
Don Juan spiller indtil d. 18. marts. Se mere om stykket her
