Anmeldelse af ’Underjordisk, jazzet brevskrivningskoncert’

Tekst og foto Anette Vedfald

Arrangementet ’Underjordisk, jazzet brevskrivningskoncert’ foregik i tirsdags i Thingbæk Kalkminer.

Tingbæk Kalkminer, der ligger ved Rebildcenteret i Skørping, er nogle kæmpe kalkgrotter med efter sigende kun 8 graders varme hele året rundt. Det er en meget anderledes form for koncertsted, og så endda med flagermus i sprækkerne.

Arrangementet, der varede halvanden time, bestod i at den tidligere bibliotekar Mogens Yde læste højt af nogle breve fra blandt andet litteraturens verden. Derefter skulle publikum selv i gang med pen og papir for at skrive breve, alt imens de to konservatorieuddannede musikere Salvador Olmos og Thomas Munk-Petersen skabte stemning med afdæmpet standard jazz på henholdsvis guitar og kontrabas.

Jeg vidste på ingen måde, hvad det var, som jeg gik ind til. Men jeg syntes at det lød som en meget spændende og finurlig oplevelse. Jeg var derfor meget spændt. Alene grottestemningen og de mange levende lys gav mig kriller i maven, og mine sanser føltes ekstra skærpede. Det var både en smule uhyggeligt, men også småhyggeligt på samme tid. I starten skulle man lige abstrahere lidt fra kulden, da der som sagt kun var en 8 graders varme, og det føltes som at sidde i et køleskab. Dog blev der serveret gratis kaffe og te til at stå kulden imod med, men jeg vil dog også varmt anbefale at tage en hue, halstørklæde, handsker, tæppe samt varm trøje og jakke med.

Jazzen flød behageligt

Mogens Yde startede ud med at læse nogle udvalgte breve op, som blandt andre var en mobilbesked fra en kone til sin mand, da hun var ombord på ét af de kaprede fly den 11/9 2001. Et andet var fra skulpturkunstneren Anders Bundgaard til sin kone. Så var der et brev fra bogen ”Breve til Mogens” af Flemming Jensen, og et fra ”Kære Brenda” af Henry Miller samt et fra bogen ”Faxerier” af Halfdan Rasmussen. Mogens Yde, der læste op med en god akkuratesse, fik også brevene til at lyde så interessante, at jeg faktisk overvejede at låne bøgerne på et senere tidspunkt. Da han var færdig med at læse højt, var det publikums tur til at skrive et brev eller flere, hvorefter man kunne få det eller dem forseglet med lak og stempel. Hvis min Bedstemor havde levet, så havde jeg skrevet et brev til hende, da hun elskede at få breve. Men da hun ikke ville få nogen glæde af det nu, så valgte jeg i stedet at skrive et brev til min mor. Ordene kom helt af sig selv ned på papiret, alt imens jazzen flød behageligt i blandt os, og jeg bemærkede at lyden var exceptionel god. Der var en virkelig optimal akustik i de store grottehvælvinger, hvor de to jazzmusikere spillede en udmærket intimkoncert. Til sidst begyndte de fleste også at sidde og rocke lidt med fødderne, da jazzen slog over i en mere swing-agtig rytme, der for mit vedkommende fik mig til at glemme kulden lidt.

Blandt de mange levende lys, flotte statuer og store grottehvælvinger fik jeg her en meget anderledes og intim oplevelse ud over det sædvanelige. Rent visuelt herskede der en Game of Thrones-stemning, og arrangementet var en yderst enkel, men smuk sammensmeltning af jazz, litteratur og egne tanker. Jeg kvitterer derfor med 4 ud af 6 stjerner for denne lille kulturelle perle af en oplevelse.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*