Anmeldelse af produkter fra gettheglow.dk

Af Olivia Bach Qvotrup Jensen og Andrea Werner Iversen, erhvervspraktikanter fra 9. klasse

Endnu engang har vi været så heldige at modtage fine produkter fra ​http://gettheglow.dk​. Vi har modtaget tre produkter fra Skyn Iceland, og et produkt fra o.Moi skincare.
Denne gang er det os erhvervspraktikanter, Andrea og Olivia, som har fået lov til at anmelde dem.

Skyn Iceland, Berry Lip Fix:

Denne læbepomade er vegansk, naturlig og ikke testet på dyr. Plantepeptider, olier og ekstrakter gør, at den efterlader læberne betydeligt blødere end førhen. Vinterrød alge går ind og styrker huden på læbernes barrierer, og reparerer og fugter skadede læber. Den bekæmper tørre, afskallede læber, i form af, at den ​fugter, udglatter og genopliver dem. Den indeholder mange ingredienser såsom mandelolie, sheasmør, olivenolie, rød alge og forskellige ekstrakter fra bær, som alle er rige på antioxidanter.
Den indeholder hverken parabener, silikone, syntetiske farvestoffer og parfume, og er både Dermatolog og Ophthalmologist testet.

Læbepomaden kommer i en fin, simpel og overskuelig indpakning. Selve produktet er cremefarvet, og konsistensen er ganske udemærket. Jeg, Olivia, synes dog at konsistensen er lidt flydende, og den minder mig mere om en lipgloss en et læbebehandlings produkt – konsistensen kunne ifølge mig godt være lidt mere fast, men produktet fungerer stadig som ønsket. Duften er rigtig god, og den dufter mildt af søde bær, og en anden lidt medicinsk, udefinerbar duft. Jeg vil sige, at den dufter, ligesom man forestiller sig, at den farve indpakningen har dufter. Så på den måde spiller indpakningen og duften godt sammen. Mængden af produkt er passende, og der er hverken for meget eller for lidt – det helt er tilpas. Når man påfører produktet, skinner ens læber lidt, ligesom når man påfører lipgloss. Jeg synes godt, man kan mærke, at produktet går ind og behandler læberne med ét, for det prikker en lille smule når man påfører den. Jeg døjer selv med ekstremt tørre læber om vinteren, og jeg kan sagtens forestille mig, at dette produkt kunne være en life saver. Det behandler læberne som om der er en smule menthol i, hvoraf man kan mærke, at det fugter og reparerer læberne. Læberne føles også bløde og behagelige bagefter.

Derudover er det praktisk, at man trykker produktet op, og ikke skal til at fedte med det på fingrene, da det som sagt er en smule flydende.

Den koster 95 kr. for 12 ml
Produktet kan købes her:
http://gettheglow.dk/product/skyn-iceland-berry-lip-fix-12-ml

Skyn Iceland, Arctic Hydration Rubberizing Mask:

Ansigtsmasken fra Skyn Iceland er en C-vitaminholdig maske, som hjælper med at genoplive stresset og svækket hud. Den er meget fugtgivende og fornyer huden efter, at du har brugt den. Masken er består at et pulver og en basemaske, som blandes til en gummiagtig gele, der påføres huden med den spatel, der følger med produktet. Produktet består bl.a. af et rødt alge kompleks og multebær olie, der gør huden meget elastisk, smidig og styrker hudens barrierer. Masken er vegansk, ikke testet på dyr, fri for parabener, farvestoffer, silikone og kunstigt fremstillede dufte.

Masken er nem at blande sammen, og ikke svær på nogen måde – det er faktisk meget sjovt at blande det sammen. Ansigtsmasken har en behagelig duft og dufter “rent” af menthol og mint. Konsistensen er lidt til den tynde side, men stadig blød og cremet. Det er forholdsvis nemt at smøre ud, og det er ikke problematisk at påføre på huden. Masken var dog meget fugtig på huden og det første stykke tid skulle jeg være meget påpasselig ift. at det ikke løb ud over det hele. Den var lidt honning agtig, i konsistensen (minus fedtetheden) og dryppede, så jeg ikke var i stand til at lave andre ting imens, men det er jo en smagssag om man kan lide dette. Efter et kort stykke tid begyndte masken at tørre, og så kunne jeg mærke, at det prikkede lidt i huden, på den måde, at man kunne mærke, at masken gik ind og behandlede ansigtet. Et kæmpe plus er, at den ikke tørrer til en hård konsistens, men mere til en blød, elastisk og “gummiagtig” konsistens – super behageligt, i stedet for, at man sidder og føler, at man bliver til en sten. Masken er let at pille af, og efter man har haft den på føles huden ren, frisk og fugtmættet. Ansigtet føltes altså behageligt og blødt. Der var dog meget produkt i overskud, og da det er en engangsmaske, er der meget produkt, som går til spilde, hvilket er ret ærgerligt. Man kan evt. lave en hyggeaften med sin ven eller veninde 🙂

En mulighed kunne også være at lave en mindre version, hvor der var mindre produkt således, at der ikke gik så meget til spilde – og også sætte prisen en smule ned.
Vi synes, at prisen er en smule i overkanten, men når man tænker på, at produktet er vegansk osv. er det ikke så slemt.

3 masker koster 215 kr.
Produktet kan købes her:
http://gettheglow.dk/product/skyn-iceland-arctic-hydration-rubberizing-mask-3-stk

Skyn Iceland, Pure Cloud Cream:

Ansigtscremen fra Skyn Iceland bruges til sensitiv hud, der har brug for at blive beroliget og fugtet. Cremen hjælper også med at nedsætte aldringstegn såsom rynker og linjer. Den glatter huden ud og blødgører den. Cremen indeholder bl.a. risprotein, aloe- og havreekstrakt, som hjælper med at opretholde et sundt kollagen indhold i huden. Den påføres efter ansigtsrens og serum, og er vegansk, ikke testet på dyr, fri for parabener, silikone, farvestoffer og kunstigt fremstillede dufte.

Som navnet antyder er cremen fra Skyn Iceland “sky-let”. Den er overhovedet ikke tung på huden, og trænger også hurtigt ind. Konsistensen er nærmest lidt “våd” i det, men på den gode måde. Den er heller ikke særlig fedtet eller tung. Duften er ligeledes meget let og diskret. Det er ikke sådan, at du kan dufte den flere timer efter, at du har påført den. Den dufter lidt af blomster og mandel, da der også er mandelolier i. Jeg, Andrea, synes rigtig godt om cremen, fordi jeg ikke er til de tykke ansigtscremer. Nu har jeg heller ikke specielt tør hud, men hvis man har det, vil jeg anbefale, at man køber en noget tykkere og mere fedtet creme – og så kan man evt. supplere med cremen fra Skyn Iceland. Cremen kan bruges både morgen og aften, men jeg vil sige, at den er mest ideel om morgenen (måske før man lægger makeup). Pga. den lette konsistens er det en perfekt sommercreme, men nu hvor vi går vinteren i møde, vil jeg nok selv finde en lidt tykkere creme. Prisen er rimelig fair, når man tænker på, at den kun består af gode ingredienser, og er vegansk.

50 ml af cremen koster 395 kr.
Produktet kan købes her:
http://gettheglow.dk/product/skyn-iceland-pure-cloud-cream-50-g

o.Moi skincare, Plump it up face cream:

Ansigtscremen fra o.Moi skincare er ideel til alle hudtyper, men især tør hud eller hud, som har brug for foryngelse, da cremen hjælper med at øge celleregenerationen. Den udjævner rynker og fine linjer i huden, samt indeholder mange antioxidanter, der er sunde for huden. Antioxidanterne kommer bl.a. fra granatæble og risbranlolier. Den er perfekt til de kolde vintermåneder, som vi går i møde, da den er meget fugtgivende. Den påføres på renset ansigt og hals, og masseres ind i huden i cirkulære bevægelser. Den kan bruges både morgen og aften. Cremen er økologisk, og har vundet en pris i både England og været nomineret til en pris i Danmark.

Ansigtscremen har en let og behagelig konsistens, og føles luftig, når den påføres huden. Den er dejlig cremet og hverken for tyk eller tynd. Den føles fugtgivende og trænger hurtigt ind i huden, når den påføres, således at man ikke skal vente for længe. Dog kræver den, at man masserer den godt ind i huden, før den er trængt ordenligt ind.

Da den er meget fugtgivende, kan vi sætte flueben ved, at den vil være rigtig god til de køligere dage vi går i møde, hvor huden let kan blive tør efter en lang dag. Den vil dog også fungere fint til de sommerlige dage, da den er let og frisk. Jeg, Olivia, har brugt den et par dage her i praktik ugen, og kan mærke, at den allerede har gjort min hud mere blød end før.

Den er på ingen måde fedtet, tyk eller tung, men tværtimod let og luftig. Duften har en snert af citrus, og dufter også lidt af blomster. Duften er kraftig, men frisk – lige som jeg, Olivia, kan lide det, da jeg ikke er stor fan af de stærke, søde og tunge dufte, såsom kokos eller vanilje. Hvis man som jeg, Andrea, ikke er til kraftige dufte, skal man dog nok ikke vælge denne cream. Jeg, Andrea, synes, at den er bedst som natcremen, da den, efter min mening, bliver lidt for tyk, hvis den skal bruges om morgenen.

Vi synes, at produktet er til den dyre side, men hvis man vægter økologi og gode ingredienser højt, er produktet pengene værd.

50 ml af cremen koster 599 kr, og 10 ml koster 159 kr.
Produktet kan købes her:
http://gettheglow.dk/product/omoi-skincare-plump-it-up-face-cream

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*