Anmeldelse af Nordgreen ure

Vi har fået til opgave at anmelde to ure fra urmærket Nordgreen. Vi har testet et kvindeur af modellen Infinity og et herreur af modellen Philosopher.

Infinity

Med et ur fra det nye danske urmærke Nordgreen, er du godt klædt på. Nordgreens målgruppe er mænd og kvinder i alderen 20-30+, og har et meget stilrent og enkelt design. Det er også én af grundene til, at jeg er helt vild med det. Jeg elsker det rå og enkle udtryk, som jeg synes passer til ethvert outfit. Mit ur er med sort læderrem og urskive i rosa guld, som giver det et mere feminint udtryk. Emballagen var lækker, og jeg synes at kvaliteten er helt i top, trods det er et ur de fleste økonomisk kan være med på.

Noget jeg personligt også synes giver uret en ekstra dimension er, at når du køber et ur fra Nordgreen, så vælger du samtidig en sag, du vil støtte. Dit ur får et unikt serienummer, som du bruger på Nordgreens CSR website, til at vælge din sag. Du ved præcist hvad dine penge går til, når du vælger. Om du vælger projektet, Pratham UK og giver en måneds uddannelse til et barn i Indien eller CoolEarth, som sørger for at bevare 50 kvm af regnskoven i Latinamerika eller endelig projektet, Water for good, som giver to måneders rent drikkevand til en person i Centralafrika. Selve det at der er velgørenhed ind over det, giver uret en helt unik og personlig fortælling.

Infinity

Philosopher

Jeg har I forvejen en del klassiske ure med læderrem i forskellige farver, men jeg må sige, at dette skiller sig ud. Allerede fra at man åbner æsken, hvori der ligger en fin lille hilsen fra de to ejere g samt et ægthedscertifikat, kan man mærke, at det er et specielt ur pålagt en masse personlighed. Ægthedscertifikatet er et unik nummer, som garanterer, at de ur er ægte, samtidig med, at det kan bruges til at logge ind på Nordgreens hjemmeside, og vælge hvilken sag du vil støtte. Derudover er mine andre læderremsure begyndt at falme i farven i læderet, hvilket dette ur overhovedet ikke har antydninger af, på trods af, at prisklassen er den samme som mine andre ure.

Philsopher er et meget klassisk ur i en god kvalitet, som jeg synes kan bruges til stort set alle outfits samtidig med, at prisen er på et niveau hvor de fleste kan være med. Begge ure kan altså klar anbefales herfra!

Philosopher
Ægthedscertifikat

Pris: Prisen for Infinity er kr. 1.295,- og Philosopher er 1.395,- 

Du kan læse meget mere om historien bag Nordgreen her: https://www.appetize.dk/aau-alumner-teamer-op-med-bo-designer/