Anmeldelse af ’I love it – in concert’

Tekst Anette Vedfald | Foto Musikkens Hus

Koncerten ’I love it – in concert’ spillede i onsdags og torsdags for næsten fulde huse i koncertsalen i Musikkens Hus.

Koncertsalen er Musikkens Hus’ hjerte med plads til 1.298 gæster (inkl. korpladser). Den er akustisk optimeret og velegnet til klassiske koncerter, hvilket også gjorde sig gældende for netop denne koncertoplevelse, som udover sang med Bryan Rice (Ole Henriksen), Christian Lund (Lawrence), Teit Samsø (Harvey) og Nicoline Siff Møller (Magita) også blev båret af Aalborg Symfoni Orkester. Koncerten var en form for musical koncert baseret på Ole Henriksens virkelige liv. Ole Henriksen er den verdenskendte cremekonge og skønhedsguru fra Nibe, som nu er bosiddende i Los Angeles i USA med sin kæreste Lawrence.

Da jeg gik ind til koncerten var jeg både spændt og skeptisk på hvordan dette ville spænde an. Men den gode følelse ramte allerede i første nummer ’Det bli’r en god dag’, som virkede enormt motiverende og opløftende. Først tænkte jeg at det hele nok var lidt klichéagtigt, men ikke desto mindre så fungerede det virkelig godt i denne sammenhæng og gav en fantastisk start. Det blev ikke mindre pirrende, da den rigtige Ole Henriksen i egen høje person dansede ind på scenen til kæmpe jubel og begejstrede klapsalver. Det andet nummer ’Tilbage til Nibe’, syntes jeg, var en smuk overture med akvarel billeder i baggrunden. Det var også en god overgang til det tredje og utrolig stærke nummer ’Lev livet nu’. Allerede her tog jeg mig selv i at kæmpe med at holde tårerne tilbage, da Bryan Rice (der spillede Ole Henriksen) sang ”dumme dreng, dumme dreng, hvad er der galt med mig?” Det rørte bare dybt inde i hjertekulen på en trist og smuk måde, og jeg så at andre omkring mig også var bevægede.

Da Harvey (spillet af Teit Samsø) kom ind i historien, dukkede han op som et friskt og opmuntrende pust, der lokkede Ole med på eventyr til Jakarta. Faktisk mindede Teit Samsøs version af Harvey mig om en tyndere udgave af en euforisk Rasmus Bjerg karakter. Jeg syntes at han igennem hele koncerten spillede eminent og kun blev stærkere i sin fremtoning, som fortællingen skred frem. Nummeret ’Special Price’ var både sjovt og skræmmende, og gav Ole et opvågnede gog i nøden, da Magita forsøgte at opmuntre ham til at finde ’Kita Menyukainya.

Selve den melodiske del var en Disney film værdig, og der var en andeles dejlig brug af det danske sprog i sangenes fortælling. Forestillingen var godt castet, og alle sangerne sang utrolig godt og stærkt igennem, hvilket bidrog til at give koncerten en god og autentisk følelse. Aalborg Symfoni Orkester spillede som forventet ret glimrende, og man nåede på intet tidspunkt at kede sig, da der hele tiden var noget at koncentrere sig om. Selve humoren afspejlede også Ole Henriksens gemyt og glæde, og Christian Lunds fortolkning af Lawrence var meget amerikansk og helteagtig. Sangene som f.eks. ’Dit yndlings TV-show’, ’De rige svin’ og ’Et enkelt klem’ i anden akt var generelt ret fede og illustrative sammen med baggrundens slideshow. Her mærkede man virkelig en stærk konflikt stige til et klimaks, hvor alt var ved at gå galt, men så alligevel lykkedes til sidst. Helt som i en Disney film.

Til slut kom Ole og Lawrence op på scenen til et længe stående bifald, og alle gæster storsmilede efterfølgende på vej ud af salen.

Jeg syntes at koncerten var innoverende, spændende og ikke mindst en genistreg, fordi den spændte så bredt i sine stemninger samt afspejlede på bedste måde en meget naturlig og skrøbelig Ole Henriksen. Den gav gåsehud flere gange undervejs, og jeg kan kun begejstret sige ”I love it”, og derfor er jeg også nødt til at give koncerten 6 ud af 6 stjerner.